For folk, der ikke har en musikalsk baggrund, kan sang virke som et relativt simpelt koncept, men det kunne ikke være længere fra sandheden.
I virkeligheden bruger en trænet sanger brystet, stemmebåndene og kraniet til at bestemme tonehøjden og lydkvaliteten af en melodi. Sangere bruger fire hovedregistre til at skabe vokaldynamik i en sang.
I denne artikel ser vi nærmere på disse sangregistre og opregner de mest almindelige typer af vokalregistre.
Hvad er vokalregistre?
Alle menneskers stemmer er i stand til at resonere inden for et bestemt musikalsk tonehøjdeområde. Dette område kan opfattes som et sæt brugbare lyde, der udgør de laveste og højeste stemmetoner, samt alle dem derimellem.
I klassisk sang eller operasang er det brugbare område defineret af hver tonehøjdes klangfarve og projektion (klangfarve refererer til en nodens unikke kvalitet eller musikalske tone, mens projektion er niveauet af forstærkning).
En persons vokalområde tænkes normalt i form af forskellige sektioner eller registre, som er adskilt af noget, der kaldes pauser.
Disse sektioner er kategoriseret efter den type stemmebånd, der vibrerer, svælgformen, og hvor stemmen resonerer i kroppen, mens den producerer en lyd. Pausenoter er normalt det sværeste punkt for sangeren at nå og er overgangszonerne mellem sang i det lavere og højere register.
Hvad er de fire vokalregistre?
Som starter fra højeste til laveste tonehøjde, er de:
Falsetto
I tidens løb er udtrykket ‘falsetto’ blevet brugt til at betyde forskellige ting. De fleste moderne musikere bruger det dog til at beskrive det højeste tonehøjderegister, som en mandlig vokalist kan nå. På den måde efterligner en mands højeste stemmetoner dem, der ligger inden for en kvindes hovedstemmetone.
Kvinder kan også bruge denne teknik til at synge på en endnu højere tonehøjde. Husk blot, at “fløjte-registeret” rammer den officielle øverste ende af menneskets vokalområde, men det bruges sjældent, da det lyder mere som en pibeklang end en sangstemme.
Sådan, hvad gør falsetto anderledes end andre høje sangmetoder, som f.eks. “hovedstemme”-registret?
Jamen, her skaber de tynde kanter af halsmusklerne (stemmelæberne) i strubehovedet den unikke falsettone, når luft fra lungerne blæser forbi dem. Desuden kommer falsettelyden kun fra hovedet, hvilket lægger mindre pres på halsen i forhold til andre vokalregistre. Overordnet set styres tonehøjdeområdet her af kraften fra åndedrættet, der strømmer fra lungerne ind i kraniet.
Ulemperne er, at falsettoteknikken producerer færre overtoner end hovedstemmen, som har en tendens til at lyde fyldigere og klinge længere. Hvis du er interesseret i at lytte til vokal i denne stil, kan du tjekke den mandlige gruppe Chanticleer.
Head Voice
Dette er et lavere vokalområde end både falset- og fløjte-registeret, men det er lysere og lettere klingende end ‘bryststemmen’. Det er også den mest populære sangstil blandt musikere.
Den vigtigste forskel mellem falset- og hovedstemmen er, at falset kræver en åben glottis, mens hovedstemmen lader stemmelæberne blive smallere, så man får en mere kraftfuld lyd. I det hele taget kan falsettostemmen være indåndet og hallig, mens hovedstemmen projicerer en mere afbalanceret resonans.
Generelt lægger kvinder ikke mærke til den store forskel mellem deres hoved- og bryststemme, mens mænd ofte bruger falset som hovedstemme for at få mere effekt. Hvis du er nybegynder, skal du forsøge at begrænse brugen af vokaler til “ah”, når du slår en høj tone i dette register, da dette kan gøre det lettere at sløre området.
Mens du bruger dette register, vil sangeren faktisk mærke resonansen af eventuelle lydbølger i mund- og næsehulen samt i det knoglevæv, der udgør kraniet. Den specifikke tone produceres dog af stemmebåndets hurtige vibrationsmønster og strækning af stemmelæberne. Et godt eksempel på brugen af dette vokalregister kan høres, når Peter Auty synger “Walking in the Air” i “The Snowman”.”
‘Mixed’ eller Middle Register
Dette registers rækkevidde varierer mellem mænd og kvinder. For eksempel ligger det hos kvindelige sangere mellem bryst- og hovedregisteret. Her er forskellen mellem det første tonehøjdeområde, kendt som “primo”, og det andet, kendt som “secondo”, omkring en hel oktav. På den anden side er en mands mellemstemme kendt som “zona di passaggio” og har et samlet område på omkring en stor terts eller fjerdedel.
Dette registers klangfarve menes derfor at være en slags sammensmeltning af toner fra både hoved- og bryststemmen, hvilket igen gør det muligt for sangeren at frembringe fyldige, varme melodier. Når en sanger først mestrer kunsten at bevæge sig smidigt gennem dette overgangsområde, anses han/hun for at være i stand til at blande eller blande de andre registre omkring området.
Beyonce blander bryst- og hovedstemme effektivt. Her er en ordentlig analyse af det:
Brystregister
Dette stemmeregister er også kendt som “modal stemme” og indebærer, at stemmelænene bruges på en mere afslappet og naturlig måde, som vi gør, når vi fører en samtale. Når kvinder taler, bruger de både deres bryst- og mellemstemmeregister, mens mænd kun bruger brystet, mens mænd kun bruger brystet. Når begge køn synger ved hjælp af denne teknik, vil begge køn dog bruge fuldt åbne stemmelapper og vil føle lydbølger vibrere i hele overkroppen.
Dette register producerer en lyd, der er en højere tonehøjde end den laveste, vokalfrie zone, samtidig med at den også overlapper med den lave ende af den mandlige hovedstemme eller den midterste stemme hos kvinderne. Brystregistrets område begynder og slutter i forskellige områder af den menneskelige stemme, afhængigt af personens særlige stemmetype.
Tonmæssigt er bryststemmens klangfarve mørkere og varmere end mellem- og hovedstemmens, med en generel blød fornemmelse. Sanglærere henviser ofte til dette register som enten den “tunge” eller “larynxmekanisme”, da denne sangmetode engagerer en persons tykkeste stemmelapper.
Lyt til Aileen Quinn, der synger “Tomorrow” fra 80’ernes film Annie, for at høre noget af mellemregistret.
Hvordan blander man stemmeregistre?
At blande stemmeregistre kan være hårdt arbejde for vores krop, men med masser af tid og anstrengelse er vi alle i stand til at bruge dem problemfrit. Målet her er at arbejde med de vanskelige pauser mellem hvert stemmeregister, så vi kan synge både et højt sangregister og en lavt registerstemme uden at anstrenge os eller miste kraft.
De fleste trænede sangere anvender noget, der kaldes tre-register-teorien. Med øvelse hjælper dette larynxfunktionen, så stemmen kan bevæge sig flydende mellem lave og høje toner, mens den også bruger det blandede vokalregister i mellemtonen.
Nogle af følgende teknikker kan hjælpe dig med at blande registre:
- Stemmeudforskning – Hvis du er ny til en bestemt tonehøjde eller et bestemt register, skal du begynde med at udforske det både med din tale- og sangstemme. Du kan derefter sammenligne det med en professionel sangers indsats for at kontrollere, at tonerne resonerer ens og har en god klang.
- Messa di Voce – Dette er en fremragende træningsmetode, hvis du ønsker at synge i enten to eller tre registre. Så start med at vælge en tonehøjde, og øg og sænk derefter gradvist din lydstyrke. Øv dig på dette over hele dit vokalområde, mens du udfører crescendoer i de højere oktaver. Til sidst vil dette styrke din bryststemme og hjælpe dig med at få mere volumen.
- Vocal Slurs – Endelig kan du prøve at glide ned fra din højeste tonehøjde stemme, hele vejen til din laveste, eller omvendt. Mens du gør dette, skal du prøve at notere eventuelle akavede pauser, som du kæmper med. For at forbedre disse områder kan du gradvist slurre op fra den lavere tonehøjde lige under pausen til den næste højere tone for at forbedre disse områder. Med tiden vil de vanskelige lyde med øvelse blive lettere at synge.
Summary
I første omgang kan alle disse vokalteknikker være ret udfordrende at mestre, især når de fleste af os føler os mere trygge ved at bruge vores eneste stærkeste register. At skulle fokusere på klangfarver, der lyder svage eller hårde, når man i forvejen kan synge ret godt i ét register, kan være virkelig afskrækkende. Men det er en grundlæggende del af en ekspertpræstation at udvikle en række forskellige syngestile!
I sidste ende vil tid, øvelse og forståelse virkelig betale sig her, så du må ikke give op.