Hvad er Blære Divertikulum?
Divertikulum (plural divertikler) er den udadgående udbuling af blærens indre epithelforing gennem en defekt i dens muskulære lag. Det kan være til stede siden fødslen eller erhvervet senere i livet på grund af forskellige årsager.
Der er to to toppe for forekomsten af divertikler – den ene viser sig ved 10 års alderen og den anden ved 55-70 års alderen
Hos børn er det normalt medfødt, og meget ofte vil der kun være en enkelt udposning (divertikel). Hos voksne er den erhvervet, og der kan være flere (divertikler). Typisk behøver medfødte divertikler ikke nogen behandling, mens de erhvervede divertikler kræver specifik behandling af den underliggende årsag.
Hurinblærens opbygning og funktion i korte træk
Hurinblæren er den nederste del af urinvejene. Urinvejene består af nyre, urinleder (de øvre urinveje), urinblæren og urinrøret (de nedre urinveje). Urinen, der dannes i nyren, vandrer ned gennem urinlederen til blæren, som er et hult muskelorgan, der midlertidigt opbevarer urinen, indtil personen får trang til at tømme blæren. Urinen ledes derefter ud via urinrørsåbningen.
Om man ser blæren i mikroskop, består blæren af fire lag. Indefra og ud er disse nemlig den indre slimhindeforing af blæren, der består af et særligt epithel kaldet overgangsepithel. Uden for epitellaget findes et bindevævslag, der kaldes submucosa. Uden for submucosa ligger urinblærens tykke muskellag, som derefter er dækket af det fjerde og sidste lag af peritoneum eller serosalag.
Hvad er årsagen til divertikler i urinblæren?
Der kan være flere årsager til, at der opstår divertikler i urinblæren. Disse omfatter følgende
Hutch divertikler – Det er udadgående buler, der opstår ved urinlederens åbning i blæren på grund af en fødselsdefekt i blærens muskel. De ses kun hos drenge.
Blærehalsobstruktion – Komprimering af blærehalsen (blærens og urinrørets overgangssted), hvilket påvirker blæremusklen. Denne tilstand ses hyppigst hos mænd over 50 år.
Neurogen blære – Skader på blæremusklen, der opstår på grund af tilstande, der påvirker nervesystemet, f.eks. diabetes, Parkinsons sygdom, multipel sklerose, tungmetalforgiftning, rygmarvsskade eller -sygdom, spina bifida.
Posterior urethral ventiler – Også kaldet medfødt obstruktion posterior urethral membraner eller COPUM og ses kun hos drenge.
Forstørret prostata – Rammer mænd over 50 år med forstørret prostata, der presser på blæremusklen og svækker den.
Ureterocele – Den distale ende af urinlederen balloner ud på det sted, hvor den går ind i blæren. Ofte forbundet med to urinledere, der dræner nyren i stedet for én.
Urethral striktur – Forsnævring af urinrørspassagen på grund af infektion, betændelse.
Diamond-Blackfan anæmi – Knoglemarvsforstyrrelse, der fører til blodmangel. Omkring 50 procent af de personer, der lider af denne lidelse, har tilknyttede fysiske abnormiteter, herunder problemer med nyrer og urinrør.
Ehlers-Danlos syndrom – Gruppe af lidelser, der involverer bindevæv og kan påvirke mange organer og væv.
Menkes syndrom – Sygdom, der er kendetegnet ved lave kobberniveauer i kroppen. Som følge heraf er blæremusklen svag og har tendens til at bule udad under tryk, når den er fyldt med urin.
Prune belly syndrome – Også kaldet Eagle-Barrett syndrom, som er en sjælden lidelse, der indebærer delvis eller fuldstændig fravær af mavemuskler og misdannelse af urinvejene.
Williams syndrom – Udviklingssygdom, der påvirker flere forskellige dele af kroppen. Ved denne tilstand kan kroppens vækst og udvikling være ringe med elverlignende ansigtstræk samt en vis grad af mental retardering.
Hvad er symptomerne på et blæredivertikulum?
Svært nok forårsager blæredivertikler ikke nogen symptomer og opdages tilfældigt ved undersøgelse af urinvejssymptomer. Diagnose af blæredivertikler bør mistænkes ved tilstedeværelse af urineringssymptomer hos små børn eller i forbindelse med prostataforstørrelse. Symptomer og tegn, der almindeligvis er forbundet med divertikler i blæren, omfatter følgende:
- Rekursive urinvejsinfektioner som følge af, at urinen stagnerer i posen
- Volkelhed i nedre mave, smerter og ubehag
- Stene i blæren på grund af urinstagnation i blæren
- Svært ved at lade urinen passere
- Blod i urinen
- Smerter og feber på grund af betændelse i divertiklen – (divertikulitis)
- Urin, der løber baglæns ind i nyrerne (“refluks”)
Hvordan diagnosticeres blærens divertikulum?
Som tidligere nævnt kan blæredivertikler findes tilfældigt, når man undersøger personen for ovennævnte urinvejssymptomer med billeddannende undersøgelser som ultralyd, CT (computertomografi), MRT (magnetisk resonansbilleddannelse) og IVU (intravenøst urogram). De kan fremstå som dårligt definerede masser i bækkenet, der er vanskelige at diagnosticere eller fortolke ved billeddannende undersøgelser.
Cystoskopi – Divertikler kan visualiseres ved cystoskopi, hvor et tyndt fleksibelt rør, der er belyst i den ene ende, føres ind i urinrøret og gør det muligt at inspicere blærens indre og diagnosticere specifikke tilstande. Normalt tager proceduren ca. 10-15 minutter
Urodynamisk undersøgelse – Der udføres en tryktest for at se, hvor godt blæren fungerer, og for at kontrollere, om der er blokeringer i blæren og urinrøret, og for at se efter urinlækager
Røntgen af blæren – Divertikler i blæren kan påvises ved en røntgenundersøgelse af blæren. Testen udføres ved at fylde blæren med et farvestof, der vises godt på røntgenbilleder, (kaldet “kontrast”) billeder, der vil skitsere divertiklerne.
Hvordan behandles divertikler i blæren?
- Blærens divertikler giver ikke altid problemer og kræver ikke altid behandling. Når behandling er nødvendig, er det som regel for at håndtere den underliggende årsag.
- For eksempel behandles divertikler, der skyldes en blokering i blæren, ved at fjerne kilden til blokeringen og også fjerne divertiklerne (divertikulektomi). Hvis der findes unormal vækst i divertiklen, tages prøver og undersøges mikroskopisk for kræft.
- Afhængigt af årsagen kan det være nødvendigt med åben eller laparoskopisk kirurgi, i nogle tilfælde kan divertiklen fjernes under en cystoskopiprocedure. Der kan anvendes eller ikke anvendes en robot som hjælp til operationen.
- I de tilfælde, hvor der ikke kan foretages en åben operation, bør divertiklen behandles ved at udvide dens åbning ind i blærehulen
- Behandlingen er normalt effektiv, og tilstanden vender ikke tilbage, når den primære årsag er behandlet. I nogle tilfælde er det nødvendigt med periodisk overvågning for at se efter eventuelle tilbagefald og for at overvåge, at blæren fungerer korrekt.
- I nogle patienter kan blærefunktionen være dårlig på grund af langvarig obstruktion. Sådanne patienter kan have behov for intermitterende kateterisering for at tømme blæren
- Efter en operation af blærens divertikel er det muligt, at personen vil have brug for et kateter til at tømme blæren i en uge eller to. Dette kan være ubehageligt, men er nødvendigt.
- Risici ved divertikelkirurgi omfatter skader på tarmene eller urinlederne, infektion eller urinlækage.
En diagnose af divertikel i blæren kan virke skræmmende, og selv om prognosen på lang sigt i høj grad afhænger af den underliggende årsag, er mange urologer enige om, at tidlig diagnose og behandling er nøglen til at forbedre patientens resultat og livskvalitet.
- Hvordan behandles et divertikel i blæren? – (https://www.urologyhealth.org/urologic-conditions/bladder-diverticulum/treatment)
- Urinært blæredivertikel – (https://radiopaedia.org/articles/urinary-bladder-diverticulum)
- Robotisk blæredivertikulektomi – (https://med.nyu.edu/robotic-surgery/physicians/procedures/z-procedures-guide/robotic-bladder-diverticulectomy)