Costa Rica har det rammende navn “den rige kyst”. De unikke geologiske og biologiske forhold, der er skabt i landtangen mellem Nord- og Sydamerika, skaber botaniske og dyriske vidundere, der ikke findes andre steder på jorden.
Costa Rica udgør et lille krydsfelt mellem to kontinenter og to oceaner begge. Denne unikke geografiske situation udgør en naturlig flaskehals af biodiversitet og geografiske ekstremer. Moder natur har presset ufattelige fem procent af verdens biodiversitet ind i dette lille land på omtrent samme størrelse som Danmark. Der findes over ottehundrede arter af bregner, tusind forskellige typer orkidéer, to tusind slags træer og to hundrede arter af pattedyr i Costa Rica. Og insekter! Insekternes mangfoldighed i Costa Rica ville få enhver entomolog til at rødme af begejstring. Med over tusind arter af sommerfugle, der er identificeret i Costa Rica, er landet hjemsted for hele ti procent af diversiteten af alle verdens sommerfugle.
Der er fem geografiske hovedområder i Costa Rica: det tropiske lavland (Stillehavets og Caribiens kyster), de nordlige centrale sletter, den centrale dal og den nordvestlige halvø. De politiske opdelinger udgør syv provinser: Guanacaste, Alajuela, Heredia, Limon, Cartago, San Jose og Puntarenas. Næsten alle provinserne omfatter floder, bjerge, dale og vulkaner.
Temperaturen varierer hovedsageligt efter højde, idet højere beliggende områder har køligere temperaturer, og der er meget få ekstreme temperaturer i nogen del af Costa Rica. Regnsæsonen varer generelt fra maj til november, og den tørre sæson varer fra februar til april. Costa Ricas regn falder hovedsageligt på den caribiske kyst, hvilket giver Stillehavet et meget mere tørt klima.
Som kystslette, adskilt af meget barske og dramatiske gamle vulkanske bjerge, er landet delt af denne bjergryg, der dannes af Cordillera Central og Cordillera de Talamanca-bjergkæderne, som adskiller Stillehavets og Caribiens vandområder. Costa Rica har havne på både den caribiske og den stillehavsside, der er adskilt af 153 miles af til tider besværlig og til tider nervepirrende motorvejskørsel. Rygsøjlen, der består af 60 hvilende eller uddøde vulkaner og seks aktive vulkaner, giver anledning til flere store flodsystemer. Costa Ricas mest kraftfulde floder, Colorado, Pacuare, Parismina, Parismina, Reventazon og Sixaola, løber ud på den caribiske side. De mindre dramatiske floder Coribici, Tenorio og talrige andre bifloder, der løber ned ad Stillehavssletterne og udmunder i det store Tempisque-bassin ved Nicoya-bugten, samt den temmelig forurenede Tarcoles-floden, der også løber ud i Stillehavet. Penas Blancas begynder i Monteverde-området og løber mod vest, og længere mod syd ned mod Manuel Antonio løber Savegre, Naranjo og Tres Damas-flodmundingen. San Carlos, Rio Frio og Medio Queso løber ud i den massive San Juan på den nordlige grænse til Nicaragua.
Translate: spansk