Dele er at tage sig af andre!
- Pinterest4
Alle, der begynder på hobbyen med betta-fisk, stiller som regel de samme grundlæggende spørgsmål. Disse grundlæggende spørgsmål betragtes på ingen måde som “dumme spørgsmål”, da der ikke findes den slags spørgsmål, når det drejer sig om at sikre, at du fuldt ud forstår, hvordan du skal passe dine bettafisk korrekt. Et af de mest stillede spørgsmål må være noget i retning af “kan jeg bruge vand fra hanen i mit bettas akvarium?” Denne artikel bliver temmelig lang, og for at få det hurtige og nemme svar ud så hurtigt som muligt, især for dem af jer, der ikke bryder sig om at læse særlig meget, er svaret ja du kan bruge vandhanevand, men. Ser du, det er det “men”, som du skal bekymre dig om. Du kan bruge ledningsvand til at fylde dit betta fiskeakvarium, så længe du forbehandler det med et vandforbedringsmiddel, der er lavet specielt til behandling af vand, der skal ende i et ferskvandsakvarium. Heldigvis er vandforbedringsmidler til akvariebrug utrolig billige og holder utrolig længe. Du får meget for pengene med vandforbedringsmidler til akvarier. Enhver ejer af et hjemmeakvarium bør have en vandkonditioneringsmiddel ved hånden.
Resten af denne artikel vil indeholde oplysninger om almindeligt forekommende “forurenende stoffer” inde i din typiske hverdags direkte vandhanevandskilde. Vi vil ikke dække alle de mere eksotiske forureninger, men gør vores bedste for at behandle de mest almindeligt forekommende kemikalier og toksiner, der potentielt kan skade dine fisk.
Klor og kloraminer i ledningsvand
Den første på listen er det mest almindeligt forekommende kemiske stof, der findes stort set i alle kommunale vandforsyninger. Det vil være dit ledningsvand. Tilsætningen af klor og kloramin til byens ledningsvand er formålstjenlig, fordi disse kemikalier fungerer som et oxidationsmiddel for vandet. Oxiderende kemikalier er stoffer, der får elektroner ved hjælp af en kemisk reaktion. Klor og kloraminer kan skade og faktisk let dræbe fisk ved at forgifte deres blod og i høj grad beskadige deres gæller.
Den klor, der findes i ledningsvand, er heldigvis utrolig nem at fjerne med tilsætning af et akvarievandforbedringsmiddel.
Den klor, der findes i ledningsvand, er heldigvis utrolig nem at fjerne med tilsætning af et akvarievandforbedringsmiddel. Beta akvarievandsforbedringsmidler indeholder de-chlorinatorer, der nedbryder og neutraliserer klorindholdet i ledningsvandet og derved gør det kemiske stof inaktivt. Klor har faktisk en tendens til at fjerne sig selv fra en vandkilde ved naturlig oxidation. Jo længere tid man lader en skål fuld af klorholdigt vand stå ude i det fri, jo mere vil kloren blive opløst. Naturlig oxidation ved at lade en beholder fuld af vand stå i et stykke tid kombineret med et vandforbedringsmiddel er en sikker måde at sikre, at dit “snart” betta fiskeakvarievand bliver fri for klor. Hvis du ønsker at gå den vej, hvor du naturligt fjerner klorindholdet fra dit ledningsvand uden brug af et vandforbedringsmiddel til akvarier (anbefales ikke nødvendigvis), bør du lade ledningsvandet stå i en beholder med åben top med en luftsten, der pumper bobler op fra bunden (du søger konstant vandomrøring) i mindst 24 timer. Jo større vandets overflade er, der rent faktisk rører luften, jo mere grundigt vil klorindholdet blive opløst. Det hele handler om oxidation.
Nu vil den ovenfor skitserede oxidations- og omrøringsmetode fjerne klor fra dit ledningsvand, men ikke kloramin. Både klor og kloramin er almindeligt forekommende i kommunale vandforsyninger. Klor og kloramin er to forskellige typer kemikalier. Jeg tror ikke, at jeg havde brug for at sige det, men jeg ville bare gøre det klart. Der er nogle byer og bygder, der anvender kloraminer, da de er mere stabile kemikalier end deres modstykke klor. Der er faktisk nogle byer, der er ved at gå over til kun at behandle med kloraminer. Min egen by har kun drøftet denne vej i de sidste par måneder. Kloraminer er bare dårlige for bettas, efter min personlige mening tror jeg heller ikke, at de er så varme for mennesker.
Generelt set sker brugen af kloraminer i stedet for klor, når vand skal transporteres med lastbil over lange afstande. Hvis du bor i et tørkeramt område, og din by eller byhus til at hente vand ind fra en ekstern kilde, er der en god chance for, at det vand er blevet behandlet med kloraminer.
Kloraminer er lidt ligesom en blanding af klor i ammoniak. Det er et stof, som man ikke kan koge ud. Du kan lade det stå i en beholder med åben top i meget lang tid med eller uden en omrørende boblesten, og indholdet af kloramin vil ikke blive påvirket.
Kloramin kan tilfældigvis næsten øjeblikkeligt fjernes fra ledningsvand ved tilsætning af et dekloreringsmiddel, som f.eks. dit typiske akvarievandforbedringsmiddel.
Når kloramin tilfældigvis passerer gennem fiskenes gæller og derfor kommer ind i fiskens blodkredsløb, begynder det at reagere med hæmoglobinet og danner sig selv til methæmoglobin. Efter denne dannelse vil fiskene få iltmangel i deres kropsvæv, fordi deres hæmoglobin erstattes. Hæmoglobinerne er ansvarlige for iltningen af blodet. Man kan sige det på en anden måde, at man kan betragte dette som en slags kvælning. Fisk, der udsættes for høje niveauer af kloramin, udviser typisk alvorlige og umiddelbare reaktioner på stoffet. Hurtig gispning og darting rundt i akvariet er generelt de første symptomer, men hurtigt efterfulgt af tæt på øjeblikkelig død.
Men husk, at det ovenfor skitserede eksempel vedrørte særligt høje niveauer af kloramin. Niveauerne af kloramin i dit ledningsvand vil højst sandsynligt ikke være høje nok til, at en fisk vil vise øjeblikkelige symptomer på nød. Hjemmeakvariefisk kan imidlertid udvise disse symptomer, hvis de udsættes for en længerevarende eksponering for den kemiske kloramin, der findes i typisk ledningsvand.
Okay, tid til gode nyheder. Kloramin kan tilfældigvis fjernes næsten øjeblikkeligt fra ledningsvand ved tilsætning af et de-chlorineringsmiddel som f.eks. dit typiske akvarievandbalsam. Disse vandkonditioneringsmidler er lavet og fremstillet af mange forskellige firmaer. Nogle af de mere populære valg omfatter produktet SeaChem prime og dem, der er fremstillet af tetra. Bare hvis du er nysgerrig, er og vil min personlige favorit altid være SeaChem prime, da jeg aldrig nogensinde har haft et problem med det.
Andre måder at fjerne kloramin på
Der er meget få andre måder at fjerne kloramin fra dit ledningsvand på. Den eneste efter min mening værd at nævne er dog omvendt osmose. I et typisk omvendt osmoseanlæg (også kendt som RO-anlæg) er der et kulfilter, der bruges som en forfiltrering til resten af RO-proceduren. RO-anlægget vil mere eller mindre omdanne kloraminen til ammoniak, hvorved kloraminen fjernes fra ligningen, mens der efterlades en smule ammoniak. En ting du skal vide er, at ammoniak kun delvist fjernes fra vandet gennem omvendt osmose. Omfanget af ammoniakens fjernelse af RO-anlægget afhænger i virkeligheden af vandets oprindelige pH-værdi.
Generelt vil jeg ikke anbefale at bruge 100% vand fra et omvendt osmoseanlæg i dit bettas akvarium. Grunden til det er, at hvert eneste spor af vigtige mineraler for fiskene er blevet strippet helt ud af vandet. Dine fisk har brug for visse mineraler i deres vand for at hjælpe med at opretholde deres osmoregulering. Er også præcis derfor du ikke bør bruge destilleret vand i dit ferskvandsakvarium. Vanddestillation fjerner også alle mineraler.
Inorganiske kemikalier i ledningsvand:
Nitrater, nitritter, kobber, fluorid og fosfater
De fleste af disse i organiske materialer burde virke bekendt for dig, hvis du har opdrættet betta-fisk i et stykke tid. Det er alle typer uorganiske kemikalier, som almindeligvis findes i ledningsvand. Typiske ledningsvandskilder indeholder op til en ppm. Du vil højst sandsynligt finde nitratniveauer på op til 10 ppm. De typisk lave niveauer af både nitrit og nitrat, der allerede findes i ledningsvand, kan let fjernes med et vandforbedringsmiddel som f.eks. det førnævnte SeaChem prime. Et godt biofilter vil også i høj grad hjælpe med at fjerne disse forurenende stoffer. Det interessante ved nitrater i ledningsvand er, at afhængigt af hvilken undersøgelse man ser på, vil niveauer over 10 til 30 ppm få spædbørn under seks måneder (menneskebørn) til at blive syge og udvise symptomer som blue baby syndrome. Hvis det er noget, der pirrer din nysgerrighed, kan du søge på Google efter “nitrates blue baby syndrome” og se, hvad du finder. Det allerførste resultat (i hvert fald for mig lige nu) er fra WHO og fortæller alt om det. Skræmmende ting. Selv om det ikke har noget med bettafisk eller akvariehold generelt at gøre, har du måske en familie, og det er måske noget, der interesserer dig. For at komme videre…
De typisk lave niveauer af både nitrit og nitrat, der findes på forhånd i ledningsvand, kan let fjernes med et vandforbedringsmiddel som f.eks. det førnævnte SeaChem prime
Disse niveauer af nitrat og nitrit (henholdsvis 10 ppm og 1 ppm), der almindeligvis findes direkte fra ledningsvandet, vil generelt ikke skade dine fisk. Det er ret almindelige og ret lave niveauer for ethvert bettafiskakvarium. Jeg ville blot informere dig om den almindelige forekomst af nitrit og nitrat, der allerede findes i ledningsvand. Især fordi det er to uorganiske kemikalier, som betta-entusiaster bruger meget af deres tid på at bekæmpe.
Der er visse andre “tilladte kemikalier”, som er værd at nævne. Kobber findes almindeligvis ved omkring 1,3 ppm. Fluorid kan findes ved omkring 4 ppm. Fosfater er også almindelige i ledningsvand. Med hensyn til kobberet er disse niveauer ret lave og vil ikke udgøre et problem for dig i dit akvarium. Det er dog godt at være opmærksom på det, fordi der er tidspunkter, hvor du behandler dit akvarium med et produkt, der indeholder kobber i det, såsom kobbersulfat. Hvis den særlige medicin, som du bruger til at behandle en tilstand i dit akvarium, kræver nøjagtige målinger af kobber, kender du nu grundlinjen for det allerede eksisterende kobberindhold, der muligvis kan findes i dit akvarium.
En anden sidebemærkning om kobberindholdet i ledningsvand er, at hvis dit hjem har kobberledninger, vil du have naturligt forekommende kobber i vandet direkte fra din vandhane. Kobberniveauer på eller over 25 ppm kan være skadelige for de fleste fiskearter generelt. Disse niveauer er ret svære at nå op på egen hånd, vel at mærke. Man skal virkelig næsten gøre en stor indsats for at få kobberniveauet så højt.
Mange byer og bygder tilsætter fosfater til deres vandforsyning, fordi de har vist sig at reducere bly, der almindeligvis findes i drikkevand.
Mange byer og bygder tilsætter fosfater til deres vandforsyning, fordi de har vist sig at reducere bly, der almindeligvis findes i drikkevand. Problemet med fosfater i akvarievand er, at de har en tendens til at forværre algevæksten. Dette er især tilfældet med blågrønne alger. Men hey, i det mindste behøver du ikke at bekymre dig om høje niveauer af bly!
Fluorid er sidst på denne liste, mest fordi jeg kommer op nul med overbevisende undersøgelser om virkningerne af fluorid på nogen almindelige hjemmeakvariefisk. Nu er internettet fuld af artikler om skadelige virkninger af fluorid på mennesker og også lige så fuld af artikler om, at det er helt sundt. Min artikel har bare at gøre med bettafisk i hjemmeakvarier, der svømmer i vand direkte fra hanen. Jeg bliver nødt til at lade dig drage dine egne konklusioner om faren ved fluorid i ledningsvand i forhold til dit akvarium.
TDS (Total Dissolved Solids) In Tap Water
Salte, metaller og mineraler, der er opløst i vand, udgør kategorien TDS, eller total dissolved solids (totalt opløst stof). Faktisk kan alt andet i vand end rent H2O falde ind under denne kategori, herunder suspenderede faste stoffer. Stoffer, der hverken er opløst eller bundfældet i vandet, betragtes som suspenderede faste stoffer. Det samlede antal opløste faste stoffer måles generelt i dele pr. million, hvilket er vejen til vægtforholdet mellem en ion og vand.
Reverse osmoseanlæg kan drastisk sænke det samlede antal opløste faste stoffer fra vandhanekilder. Husk, at omvendt osmose også er i stand til at fjerne selv spormængder af mineraler fra vandet, og derfor er de samlede opløste faste stoffer et let bytte.
Natrium i ledningsvand
EPA (Environmental Protection Agency) angiver, at 20 mg eller mindre natrium pr. liter er den perfekte mængde at have i det daglige drikkevand. Generelt set vil et niveau, der er højere end dette forslag, ende med at jage visse specifikke mineraler ud, som fisk finder essentielle for deres generelle velvære. Calcium og magnesium er to af de vigtigere mineraler, som et højt natriumindhold vil jage væk. Niveauer på over 270 mg/L i ferskvand vil generelt blive betragtet som meget høje. At opretholde den korrekte mængde af mineraler ved dette natriumniveau ville være mere end vanskeligt for at opretholde et sundt akvarium. Hvis du ikke har fattet det endnu, bliver alt dette anført som bevis på, hvorfor du aldrig bør bruge vand, der er blevet passeret gennem en vandafblødningsmaskine (der bruger salt til at blødgøre vandet) til brug i nogen form for akvarium.
Wrap-Up
Det skal bemærkes, at de fleste flaskevand ikke bør bruges til at fylde dit bettas akvarium 100%. Nu sagde jeg de fleste, ikke alle. Dem, som du helt sikkert skal passe på og undgå, ville være destilleret vand og det, der er kendt som “drikkevand”. Drikkevand er oftest vand, der er blevet passeret gennem et omvendt osmoseanlæg, hvor mineralerne er blevet fjernet fra det og derefter tilsat udvalgte mineraler tilbage i det, bare for at passe til pallen. Destilleret vand har naturligvis ingen mineraler i det overhovedet. Hvis du kan finde en flaske vand, der er mærket “kildevand”, og du ved med sikkerhed, at det faktisk kommer og stammer fra en kilde, er den slags vand generelt i orden til brug i et akvarium.
Hvis du bruger et vandforbedringsmiddel som SeaChem prime, vil det hjælpe med at neutralisere eventuelle giftige stoffer i dit ledningsvand og gøre dit ledningsvand sikkert for dine betta-fisk at svømme i.
Efter alt dette håber jeg, at du forstår, at det ikke er den klogeste idé i verden at bruge rent ledningsvand til at fylde dit betta-fiskeakvarium med. Jeg håber ikke, at denne artikel skræmte dig for meget, og at du ikke løber ud af lokalet, hver gang nogen skal vaske deres hænder. Ledningsvand har nogle ret skadelige ting i det, som virkelig kan ende med at skade dine betta fisk. Som jeg har nævnt et par gange før, vil brugen af et kvalitetsvandforbedringsmiddel som SeaChem prime hjælpe med at neutralisere alle de giftige stoffer i dit ledningsvand og gøre dit ledningsvand sikkert for dine betta-fisk at svømme i. Uanset hvilken vandbalsam du vælger at købe, er der én ting, som alle vandbalsamere har til fælles, nemlig at de alle har en letforståelig og detaljeret vejledning i, hvordan de skal bruges. Du bedes læse dem. Jeg har aldrig set et vandbalsam, som ikke var let at læse og let at følge. Tak fordi du tog dig tid til at læse denne lange artikel, og hvis du har lyst til at være en god samaritaner for en andens fisk, så tag dig tid til at finde en “deleknap” på denne side og giv den et hurtigt tryk!