Hvordan en diskusprolaps føles, og hvad dine næste skridt er, hvis du har en
En diskusprolaps er en ikke-medicinsk betegnelse for en diskusprolaps eller diskusprolaps i ryggen. En diskusprolaps, diskusprolaps eller diskusruptur er ikke det samme som en mindre smertefuld udbulet diskus. En diskusprolaps kan ske hvor som helst langs din rygsøjle.
Den mellemliggende diskus i din rygsøjle er stærke ledbånd, der forbinder hver af dine hvirvelknogler med den næste og fungerer som stødabsorberende puder mellem dine ryghvirvler. Efterhånden som du bliver ældre, bliver dine diskusskiver det også. De aldrende diskusskiver kan blive stive, og det hærdede lag brusk kan revne. Noget af den blødere indre brusk lækker ud. Diskusprolapser forårsager smerter, når de stikker ud i og betænder de nærliggende nerver.
Hvordan føles en diskusprolaps?
En diskusprolaps kan forårsage skarpe og voldsomme rygsmerter, som forværres, når du er aktiv. Det kan føles bedre, når du ligger ned. Små bevægelser som at hoste eller nyse kan dog få smerten til at vende tilbage. En diskusprolaps lægger et smertefuldt pres på de omkringliggende nerver, når du sidder ned.
Symptomer på diskusprolaps
Du har måske ikke nogen symptomer på en diskusprolaps. Hvis du har det, kan en præcisering af placeringen af dine smerter være med til at afgøre, hvor du har en diskusprolaps. Du kan føle smerter, følelsesløshed og prikken i forskellige områder af din krop. Det afhænger af, i hvilken af de tre rygmarvsregioner diskusprolapsen er placeret.
Hvis du har smerter efter at have gået korte afstande, kan du have en diskusprolaps i lænderegionen. En diskusprolaps i lænderyggen (lænderegionen) forårsager symptomer som:
- Smerter i fødderne: En diskusprolaps i lænden kan trykke på din iskiasnerve. Det giver skydende smerter gennem benet til tæerne.
- Svagt ben: Nerver løber fra din rygmarv til dine ben. Derfor kan en diskusprolaps i lænden give problemer med benene og smerter i balderne, lårene og læggene.
Smerter i nakken og den øvre del af ryggen skyldes ofte en diskusprolaps. En diskusprolaps i din øvre ryg (halsregionen) forårsager symptomer som:
- Stumme hænder: En diskusprolaps i nakkeområdet kan trykke på nerver, der påvirker følelsen i dine fingre.
- Skulder- og armproblemer: En diskusprolaps i halshvirvelsystemet kan forårsage flere symptomer i dine skuldre eller arme, såsom svaghed, følelsesløshed og prikken.
En diskusprolaps i den midterste del af ryggen (brystregionen) forårsager symptomer som:
- Smerter ved latter: Hvis du har en diskusprolaps i den midterste del af ryggen, forårsager latter, at dine kernemuskler klemmer nerverne i din ryg.
- Benproblemer: En diskusprolaps i brystet forårsager flere symptomer i dine ben, såsom følsomhed, svaghed, følelsesløshed og prikken.
Det er muligt, at du har en diskusprolaps. Men hvis disse symptomer ikke forsvinder inden for seks uger, er det på tide at opsøge en læge.
Diagnose af diskusprolaps
En fysisk undersøgelse lokaliserer dine smerter. Lægen tester dine reflekser, din muskelstyrke og din evne til at gå. Billedundersøgelser bekræfter, om du har en diskusprolaps eller diskusprolaps. Typerne af billeddannende undersøgelser omfatter:
- CT-scanning skaber et tværsnitsbillede af din rygsøjle.
- MRI bekræfter placeringen af en diskusprolaps og de berørte nerver.
- Myelogram, der injicerer farvestof i din rygmarvsvæske, afdækker diskusprolapser.
- Røntgenbilleder udelukker rygsmerteproblemer som f.eks. tumorer, infektioner, fejlstilling, knoglebrud eller knoglebrud.
For at finde nerveskader kan din læge anbefale et elektromyogram. Dette er en test, der måler, hvor godt elektriske impulser bevæger sig langs dit nervevæv. Testen opfanger forstyrrelser i de elektriske impulser. Elektriciteten flyder ikke der, hvor du har en skade.
Behandling af diskusprolaps
En ubehandlet og alvorlig diskusprolaps kan føre til permanent nerveskade. Det kan også føre til tab af blære- og tarmkontrol. Der er tre niveauer af behandling af en diskusprolaps.
Først kan din læge foreslå medicin. Der findes håndkøbsmedicin (OTC) eller receptpligtig medicin til at hjælpe tilstanden. OTC-medicin omfatter ibuprofen eller naproxen. Smertestillende midler eller muskelafslappende midler kan give kortvarig lindring. Kortisoninjektioner kan reducere inflammation for at give din ryg og dine nerver en chance for at helbrede.
Hvis medicin alene ikke hjælper, kan du have brug for fysioterapi for at styrke din ryg og minimere smerten. Hvis medicin eller fysioterapi ikke virker, kan du få brug for en operation. Operation er ikke en almindelig behandling af diskusprolaps, men når det er nødvendigt, fjerner kirurgen kun den berørte del af disken for at lindre dine smerter.
Liv efter en diskusprolaps
Du vil måske tilføje alternative behandlinger til din medicin eller fysioterapi. Spørg din læge, før du tilføjer kiropraktik, akupunktur eller massagebehandlinger. For at undgå stive led og rygmuskler kan du tilføje let aktivitet til din rutine, f.eks. yoga, for at undgå stive led og rygmuskler. Blid yoga kan være et godt motionsvalg for personer med rygproblemer.
Tænker du, at du måske har en diskusprolaps eller diskusprolaps? Hvis ja, skal du søge hjælp med det samme. Find en læge i nærheden af dig i dag.