Sidst i 1950’erne-1960’erneRediger
Voight var en andenrolle for rollen som Rolf i The Sound of Music. I begyndelsen af 1960’erne fandt han arbejde i fjernsynet og medvirkede i flere episoder af Gunsmoke mellem 1963 og 1968 samt gæsteoptrædener i Naked City og The Defenders, begge i 1963, og Twelve O’Clock High, i 1966 og Cimarron Strip i 1968.
Hans teaterkarriere tog fart i januar 1965, da han spillede Rodolfo i Arthur Millers A View from the Bridge i en Off-Broadway revival.
Voights filmdebut kom først i 1967, da han fik en rolle i Phillip Kaufmans crimefighter-spoof, Fearless Frank. Han fik også en lille rolle i 1967’s western, Hour of the Gun, instrueret af den erfarne instruktør John Sturges. I 1968 fik han en rolle i instruktøren Paul Williams’ Out of It.
I 1969 fik Voight en rolle i den banebrydende Midnight Cowboy, en film, der skulle blive hans karriere. Han spillede Joe Buck, en naiv mandlig hustler fra Texas, der driver rundt i New York City. Han bliver oplært af Dustin Hoffmans Ratso Rizzo, en tuberkuløs småtyv og svindler. Filmen udforskede slutningen af 1960’ernes New York og udviklingen af et usandsynligt, men gribende venskab mellem de to hovedpersoner. Filmen, der er instrueret af John Schlesinger og baseret på en roman af James Leo Herlihy, slog an hos både kritikere og publikum. På grund af dens kontroversielle temaer blev filmen udgivet med en X-klassificering og skrev historie ved at være den eneste film med X-klassificering, der vandt prisen for bedste film ved Oscar-uddelingen. Både Voight og Hoffman var nomineret som bedste skuespiller, men tabte til John Wayne i True Grit.
1970’erneRediger
I 1970 medvirkede Voight i Mike Nichols’ filmatisering af Catch-22, og i 1970 spillede han sammen med instruktør Paul Williams i The Revolutionary som en venstreorienteret universitetsstuderende, der kæmper med sin samvittighed.
Voight spillede derefter med i Deliverance fra 1972. Filmen er instrueret af John Boorman efter et manuskript, som James Dickey havde været med til at tilpasse fra sin egen roman af samme navn, og den fortæller historien om en kanotur i et vildt Amerika i baglandet. Både filmen og Voights og medspillerne Burt Reynolds’ præstationer fik stor anerkendelse fra kritikerne og var populære hos publikum.
Voight optrådte også på Studio Arena Theater i Buffalo, New York, i Tennessee Williams’ skuespil A Streetcar Named Desire fra 1973 til 1974 som Stanley Kowalski.
Voight spillede en retningsløs ung bokser i The All American Boy fra 1973 og var derefter med i filmen Conrack fra 1974, instrueret af Martin Ritt. Baseret på Pat Conroys selvbiografiske roman The Water Is Wide spillede Voight titelpersonen, en idealistisk ung skolelærer, der blev sendt ud for at undervise underprivilegerede sorte børn på en fjerntliggende ø i South Carolina. Samme år medvirkede han i The Odessa File, baseret på Frederick Forsyths thriller, som Peter Miller, en ung tysk journalist, der opdager en sammensværgelse til beskyttelse af tidligere nazister, der stadig opererer i Tyskland. Denne film bragte ham for første gang sammen med skuespiller og instruktør Maximilian Schell, som spillede en karakter, der hed og var baseret på “Slagteren af Riga” Eduard Roschmann, og som Voight skulle optræde sammen med i 1976’s End of the Game, en psykologisk thriller baseret på en historie af den schweiziske roman- og dramatiker Friedrich Dürrenmatt.
Voight var Steven Spielbergs førstevalg til rollen som Matt Hooper i filmen Jaws fra 1975, men han takkede nej til rollen, som i sidste ende blev spillet af Richard Dreyfuss.
I 1978 portrætterede Voight den paraplegiske Vietnamveteran Luke Martin i Hal Ashbys film Coming Home og blev tildelt prisen som bedste skuespiller ved filmfestivalen i Cannes for sit portræt af en kynisk, men ædel paraplegiker, der efter sigende var baseret på den virkelige Vietnamveteran, der blev antikrigsaktivist Ron Kovic, som Jane Fonda’s karakter forelsker sig i. Filmen indeholdt en meget omtalt kærlighedsscene mellem de to. Fonda vandt sin anden pris som bedste skuespillerinde for sin rolle, og Voight vandt prisen for bedste skuespiller i en hovedrolle ved Oscar-uddelingen.
I 1979 tog Voight igen boksehandskerne på og spillede hovedrollen i 1979’s genindspilning af Wallace Beery og Jackie Cooper-filmen The Champ fra 1931, hvor Voight spillede rollen som en alkoholiseret eks-sværvægter og en ung Ricky Schroder spillede rollen som hans tilbedende søn. Filmen blev en international succes, men var mindre populær hos det amerikanske publikum.
1980’erneRediger
Derpå genforenede han sig med instruktør Ashby i 1982’s Lookin’ to Get Out, hvor han spillede Alex Kovac, en svindler, der er kommet i gæld hos New Yorks gangstere og håber at vinde nok i Las Vegas til at betale dem ud. Voight var både medforfatter til manuskriptet og medproducerede også. Han producerede og medvirkede også i 1983’s Table for Five, hvor han spillede en enkemand, der opdrager sine børn alene.
Også i 1983 skulle Voight spille Robert Harmon i John Cassavetes’ Golden Bear-vindende Love Streams, efter at have spillet rollen på scenen i 1981. Et par uger før optagelserne begyndte, meddelte Voight imidlertid, at han også ønskede at instruere filmen, og han blev derfor droppet.
I 1985 slog Voight sig sammen med den russiske forfatter og instruktør Andrei Konchalovsky for at spille rollen som den undslupne fangevogter Oscar “Manny” Manheim i Runaway Train. Manuskriptet var baseret på en historie af Akira Kurosawa og parrede Voight med Eric Roberts som en medflygtning. Voight modtog en Oscar-nominering for bedste skuespiller og vandt Golden Globe’s pris for bedste skuespiller. Roberts blev også hædret for sin præstation og modtog en Oscar-nominering for bedste birolle.
Voight fulgte op på denne og andre præstationer med en rolle i filmen Desert Bloom fra 1986 og oplevede angiveligt en “åndelig opvågnen” mod slutningen af årtiet. I 1989 spillede Voight hovedrollen i og var med til at skrive Eternity, der handlede om en tv-reporters bestræbelser på at afsløre korruption.
1990’erneRediger
Han debuterede for første gang som skuespiller i tv-film, da han medvirkede i Chernobyl fra 1991: The Final Warning, efterfulgt af The Last of his Tribe, i 1992. Han fulgte efter med 1992’s The Rainbow Warrior for ABC, historien om det ulykkelige Greenpeace-skib, der blev sænket af franske agenter i Auckland Harbour. I resten af årtiet vekslede Voight mellem spillefilm og tv-film, bl.a. med en hovedrolle i miniserien Return to Lonesome Dove fra 1993, en fortsættelse af Larry McMurtys western-saga Lonesome Dove fra 1989. Voight spillede kaptajn Woodrow F. Call, den rolle, som Tommy Lee Jones spillede i den oprindelige miniserie. Voight havde en cameooptræden som sig selv i Seinfeld-afsnittet “The Mom & Pop Store”, der blev sendt den 17. november 1994, hvor George Costanza køber en bil, der ser ud til at være ejet af Jon Voight. Voight beskrev processen op til episoden i et interview på den røde løber ved BAFTA Emmy Awards 2006:
Det, der skete, var, at jeg blev spurgt om jeg ville være med i Seinfeld. De sagde: “Vil du medvirke i en Seinfeld?” Og jeg sagde, og jeg havde tilfældigvis set et par Seinfelds, og jeg vidste, at de fyre var virkelig dygtige; de var virkelig, virkelig kloge fyre, og jeg kunne godt lide showet. Så jeg sagde “Selvfølgelig!”, og jeg troede, at de ville bede mig om at være med i en walk-on, sådan som det kom: “Vil du være med i showet?” Og jeg sagde: “Ja, selvfølgelig vil jeg gøre det.” Forstår du, hvad jeg mener? Så fik jeg manuskriptet, og mit navn var på alle sider, fordi det handlede om min bil. Og jeg grinede; det var hysterisk morsomt. Så jeg var virkelig glad for at gøre det. Forfatteren kom hen til mig og sagde: “Jon, vil du komme og kigge på min bil for at se, om du nogensinde har ejet den?”, fordi forfatteren skrev den ud fra en virkelig oplevelse, hvor nogen solgte ham bilen på baggrund af, at det var min bil. Jeg gik ned og kiggede på bilen og sagde: “Nej, jeg har aldrig haft denne bil”. Så jeg var desværre nødt til at give ham de dårlige nyheder. Men det var en sjov episode.
I 1992 medvirkede Voight i HBO-filmen The Last of His Tribe (Den sidste af sin stamme).
I 1995 spillede Voight rollen som “Nate”, en hæler i filmen Heat, instrueret af Michael Mann, og optrådte i tv-filmene Convict Cowboy og The Tin Soldier, hvor han også instruerede sidstnævnte film.
Voight optrådte næste gang i 1996’s blockbuster-film Mission: Impossible, instrueret af Brian De Palma og med Tom Cruise i hovedrollen. Voight spillede rollen som spionmester James Phelps, en rolle, som Peter Graves spillede i tv-serien.
I 1997 medvirkede Voight i seks film, begyndende med Rosewood, baseret på de hvide indbyggere i det nærliggende Sumner, der i 1923 ødelagde den primært sorte by Rosewood, Florida, af de hvide indbyggere i det nærliggende Sumner. Voight spillede John Wright, en hvid butiksejer i Rosewood, der følger sin samvittighed og beskytter sine sorte kunder mod det hvide raseri. Han spillede derefter i Anaconda, der foregår i Amazonas; han spillede Paul Sarone, en slangejæger, der er besat af en sagnomspunden kæmpe anakonda, og som kaprer et uvidende filmhold fra National Geographic, der er på udkig efter en fjerntliggende indianerstamme. Voight optrådte derefter i en birolle i Oliver Stones U Turn, hvor han portrætterede en blind mand. Han indtog en birolle i The Rainmaker, der er adopteret fra John Grisham-romanen og instrueret af Francis Ford Coppola. Han spillede en skruppelløs advokat, der repræsenterer et forsikringsselskab, og som stod over for en nybegynder, der blev spillet af Matt Damon. Hans sidste film i 1997 var Boys Will Be Boys, en familiekomedie instrueret af Dom DeLuise.
Året efter havde Voight hovedrollen i tv-filmen The Fixer, hvor han spillede Jack Killoran, en advokat, der overskrider etiske grænser for at “ordne” ting for sine velhavende klienter. En næsten dødelig ulykke vækker hans slumrende samvittighed, og Killoran kommer snart i klammeri med sine tidligere klienter. Han fik også en væsentlig rolle i Tony Scotts politiske thriller Enemy of the State fra 1998, hvor han spillede Will Smiths figurs trofaste modstander fra NSA.
Voight blev genforenet med instruktør Boorman i The General fra 1998. Filmen, der foregår i Dublin, Irland, fortæller den virkelige historie om den karismatiske leder af en tyvebande, Martin Cahill, der er i strid med både politiet og det midlertidige IRA. Voight spiller inspektør Ned Kenny, der er fast besluttet på at bringe Cahill for retten.
Han var næste gang med i Varsity Blues fra 1999. Han spillede en stump, autokratisk fodboldtræner, der blev sat på prøve mod sin stjernespiller, som blev portrætteret af James Van Der Beek. Filmen, der blev produceret af det unge MTV Pictures, blev et overraskelseshit og var med til at forbinde Voight med et yngre publikum.
Voight spillede Noah i tv-produktionen Noah’s Ark fra 1999 og medvirkede i Second String, også til tv. Han optrådte også sammen med Cheryl Ladd i filmen En hund fra Flandern, en genindspilning af en populær film, der foregår i Belgien.
2000’erneRediger
Voight portrætterede derefter præsident Franklin D. Roosevelt i 2001’s action/krigsfilm Pearl Harbor, efter at have accepteret rollen, da Gene Hackman afslog (hans præstation blev positivt modtaget af kritikerne). Også samme år optrådte han som Lord Croft, far til titelpersonen i Lara Croft: Tomb Raider. Den digitale eventyrerinde, der er baseret på det populære videospil, blev spillet på det store lærred af Voights egen virkelige datter Angelina Jolie.
Det samme år medvirkede han også i Zoolander, instrueret af Ben Stiller, der spillede hovedrollen som titelpersonen, en kedelig supermodel med ydmyge rødder. Voight optrådte som Zoolanders far, der er kulminearbejder. Filmen udledte både patos og grum humor fra scenerne med Zoolanders hjemkomst, hvor han gik i minerne sammen med sin far og sine brødre, og Voights karakter udtrykte sin uudtalte afsky over sønnens valgte erhverv.
Også i 2001 spillede Voight sammen med Leelee Sobieski, Hank Azaria og David Schwimmer i tv-filmen Uprising, som var baseret på opstanden i Warszawa-ghettoen. Voight spillede generalmajor Jürgen Stroop, den tyske officer, der var ansvarlig for ødelæggelsen af den jødiske modstandskamp, og modtog en Primetime Emmy Award-nominering for Outstanding Supporting Actor in a Limited Series or Movie
Regissøren Michael Mann satte Voight i en birolle i biografien Ali fra 2001, som havde Will Smith i hovedrollen som den kontroversielle tidligere sværvægtsmester Muhammad Ali. Voight var næsten uigenkendelig under sin sminke og toupé, da han udgav sig for at være sportsværten Howard Cosell. Voight modtog sin fjerde Oscar-nominering, denne gang for bedste skuespiller i en birolle, for sin præstation.
Også i 2001 medvirkede han i tv-miniserien Jack and the Beanstalk: The Real Story sammen med Vanessa Redgrave, Matthew Modine, Richard Attenborough og Mia Sara.
I 2003 spillede han rollen som Marion Sevillo/Mr. Sir i Holes. I 2004 spillede Voight sammen med Nicolas Cage, i National Treasure som Patrick Gates, faderen til Cages karakter. I 2005 spillede han titelrollen i anden del af CBS’ miniserie, Pope John Paul II. I 2006 var han Kentucky Wildcats-cheftræner Adolph Rupp i Disney-hitfilmen Glory Road. I 2007 spillede han USA’s forsvarsminister John Keller i sommerens blockbuster Transformers, hvor han blev genforenet med “Holes”-stjernen Shia LaBeouf. I 2007 gentog Voight også sin rolle som Patrick Gates i National Treasure: Book of Secrets. Han optrådte i Bratz med sit gudbarn Skyler Shaye.
I 2009 spillede Voight Jonas Hodges, den amerikanske antagonist, i den syvende sæson af det populære Fox-drama 24, en rolle, som mange hævder er baseret på de virkelige personer Alfried Krupp, Johann Rall og Erik Prince. Voight spiller den administrerende direktør for et fiktivt privat militærfirma med base i det nordlige Virginia ved navn Starkwood, som har løse ligheder med Academi og ThyssenKrupp. Voight optrådte første gang i det to timer lange prequel-episode 24: Redemption den 23. november. Derefter var han med i 10 episoder af sæson 7. Sammen med Dennis Haysbert er han de eneste to skuespillere, der nogensinde er blevet krediteret med “Special Guest Appearance”-kortet i 24. Samme år lånte Voight også sine stemmetalenter i Thomas Nelsons lydbibelproduktion, der er kendt som The Word of Promise. I denne dramatiserede lydbibel spillede Voight rollen som Abraham. I projektet medvirkede også et stort ensemble af andre kendte Hollywood-skuespillere, herunder Jim Caviezel, Louis Gossett Jr, John Rhys-Davies, Luke Perry, Gary Sinise, Jason Alexander, Christopher McDonald, Marisa Tomei og John Schneider.
2010sRediger
I 2013 havde Voight sin meget roste optræden i Ray Donovan som Mickey Donovan, hovedpersonens snedige far. Han modtog en Golden Globe Award for bedste birolle – serie, miniserie eller tv-film i 2014 for sit arbejde i Ray Donovan.
Den 26. marts 2019 blev Voight udpeget til en seksårig periode i bestyrelsen for Kennedy Center i Washington DC.