Ager og bavianer fra den gamle verden, herunder makaker, rhesusaber, mangabeyer, mandriller, guenoner, patasaber, langurer, proboscisaber, colubus og mange andre
Familien Cercopithecidae omfatter 22 slægter og 133 arter. Disse aber er vidt udbredt i den gamle verden fra Sydeuropa (Gibraltar) til det nordvestlige Afrika; i hele Afrika syd for Sahara; og i hele Central- og Sydøstasien, herunder det sydlige Kina og det meste af Japan. Nogle cercopithecider udviser større tolerance over for kulde end alle andre ikke-menneskelige primater; en makak lever i de kolde og snedækkede områder i det nordlige Japan. De tidligste optegnelser af cercopithecider stammer fra Oligocæn i Egypten. Alle fossile fund er fra den gamle verden, hvilket svarer til de moderne arters udbredelse. Nogle uddøde arter var enorme; en art nåede næsten op på størrelse (men ikke robusthed) med en gorilla.
Cercopithecider er opdelt i to økologisk og morfologisk adskilte underfamilier. Cercopithecinerne er altædende, har kindposer og simple maver, mens colobinerne er folædende, mangler kindposer og har komplekse maver.
Cercopitheciderne er mellemstore til store og varierer fra omkring 1,5 kg til over 50 kg. Mange har en kraftig kropsbygning. Deres næsebor er tæt sammen og vender nedad, en tilstand, der er kendt som katarrhine. De forreste lemmer er generelt kortere end de bageste lemmer. Alle fingre har negle; de er flade og ikke buede som hos cebider. Pollex og hallux er modsatrettede, undtagen hos Colobus-slægten, hvor pollex næsten ikke findes. Håndfladerne og fodsålerne er nøgne. Der er en hale til stede, som kan være lang eller rudimentær, men den er aldrig helt gribelig som hos mange cebider. Mange cercopithecider har ischiale callosities, farvestrålende pletter af hud på deres bagdel. Disse bruges i forbindelse med dominans og seksuelle udfoldelser. Ansigtsmusklerne hos cercopithecider er veludviklede, og ansigtsudtrykket spiller en vigtig rolle i den sociale adfærd. Pelsen hos disse aber er normalt grå eller brun, men nogle af dem er stærkt markeret. Pelsen er aldrig ulden og sjældent silkeagtig.
Kranielt set har cercopitheciderne et robust og stærkt rillet kranium sammenlignet med cebiderne, og rostrummet hos nogle arter (bavianer) er ret langt. Gattet er langt og konkavt og strækker sig ud over den sidste kindtand. Bulerne er små, men der findes et benet eustakisk rør (dannet af det ektotympaniske rør). Tandformlen er 2/2, 1/1, 2/2, 2/2, 3/3 = 32. De mediale fortænder er ofte brede og skeformede; de øverste hjørnetænder er normalt store og adskilt fra fortænderne af et lille diastema; den første nedre præmolar er forstørret og dens kant skærer mod den skarpe bagkant af den øverste hjørnetand; kindtænderne er kvadratiske og bilofodontale. På de nederste kindtænder er der en hypokonulid.
Cercopithecider er næsten udelukkende dagaktive. De udviser en stor variation af social adfærd. De fleste kan findes i grupper af varierende størrelse, og interaktionerne mellem individer kan være komplekse. Den grundlæggende enhed synes at være en familiegruppe, men undertiden dannes der meget større grupper. De fleste cercopithecider er trælevende, men bavianer er primært terrestriske.
Mange cercopithecider udviser udtalt kønsdimorphisme. Dette kan være i kropsstørrelse (hanner vejer op til det dobbelte af hunnernes vægt hos nogle arter), farve eller i graden af udvikling af hjørnetænderne.
Tekniske karakterer 1
Tekniske karakterer 2
Citeret litteratur og referencer
Feldhamer, G. A., L. C. Drickamer, S. H. Vessey og J. F. Merritt. 1999. Mammalogi. Tilpasning, mangfoldighed og økologi. WCB McGraw-Hill, Boston. xii+563pp.
Groves, C. P. 1989. A Theory of Human and Primate Evolution. Oxford Science Publications, Clarendon Press, Oxford. xii+375 sider.
Nowak, Ronald M., 1994. Walker’s Batats of the World . Johns Hopkins University Press, Baltimore.
Szalay, F. S., og E. Delson. 1979. Evolutionary History of the Primates. Academic Press, New York. xiv+580 sider.
Thorington, R. W., Jr., og S. Anderson. 1984. Primates. Pp. 187-216 i Anderson, S. og J. K. Jones, Jr. (eds). Orders and Families of Recent Mammals of the World. John Wiley and Sons, N.Y. xii+686 pp.
Vaughan, T. A. 1986. Mammalogi. 3rd Edition. Saunders College Publishing.vii+576 pp.
Vaughan, T. A., J. M. Ryan, N. J. Czaplewski. 2000. Mammalogy. Fjerde udgave. Saunders College Publishing, Philadelphia. vii+565 sider.