Skrevet af: Chloe Wilson, BSc(Hons) Physiotherapy
Reviewed by: Chloe Wilson, BSc(Hons) Physiotherapy
Reviewed by: KPE Medical Review Board

Patellofemoral arthritis er, hvor der er degeneration og inflammation af knogle og brusk ved patella aka knæskallen.

Knieskålsartrose forårsager stivhed og smerter på forsiden af knæet og gør aktiviteter som at gå på knæ, gå op ad trapper, gå på skråninger og rejse sig fra siddende stilling vanskelige og smertefulde.

Det kan udvikle sig gradvist over tid som en del af aldringsprocessen eller efter en skade som f.eks. et fald eller tilbagevendende forskydninger.

Her vil vi se på de forskellige aspekter af patellofemoral arthritis, herunder hvad der foregår i leddet, de almindelige årsager og symptomer, hvordan den diagnosticeres og de forskellige behandlingsmuligheder, både kirurgiske og ikke-kirurgiske.

Patellofemoralleddet

Lad os starte med at tage et hurtigt kig på patellas anatomi, så vi kan forstå, hvad der går galt med patellofemoralleddegigt.

Patella er en lille knogle, formet som en omvendt trekant, der er indlejret i quadriceps og patellasenen.

Den sidder i en fordybning på forsiden af lårbenet (femur), der er kendt som den trochleare rille eller patellarille og danner det patellofemorale led på forsiden af knæet.

Når knæet bevæger sig, glider patellaen op og ned i den trochleare rille.

Både bagsiden af knæskallen og den trochleare rille er beklædt med ledbrusk, et glat, elastisk væv, der gør det muligt for knoglerne at glide over hinanden med minimal friktion.

Faktisk er brusk på bagsiden af knæskallen den tykkeste brusk, der findes i hele kroppen, med en gennemsnitlig tykkelse på omkring 4 mm.

Katellaen har to hovedfunktioner:

  1. Knæets ekstension: Det øger styrken og effektiviteten af quadriceps ved at forbedre løftestangssenen i quadriceps-senen, der fungerer som en remskive, og dermed hjælper knæet med at strække knæet og gør knæet stærkere
  2. Beskyttelse: Det hjælper med at beskytte forsiden af knæleddet

Hvad er patellofemoral arthritis?

I patellofemoral arthritis bliver brusk på bagsiden af knæskallen og i den trochleare rille slidt og betændt. Brusken bliver tyndere og flosset, og hvis sliddet er alvorligt, kan det blotlægge den underliggende knogle.

I et forsøg på at beskytte sig selv kan kroppen lægge ekstra lag af knogle, såkaldte knoglesporer, ned. Den glatte overflade går gradvist tabt, hvilket fører til, at knogle gnider på knogle. Dette kan være smertefuldt og kan begrænse bevægelsen.

På billedet her kan du se de forandringer, der udvikler sig ved patellofemoral arthritis. Det:

  • VENSTRE billede viser et normalt knæ – læg mærke til pladsen mellem knæskallen og lårbenet.
  • MIDTRE billede viser tabet af ledspalte som følge af gigt.
  • DET HØJRE billede fremhæver de knoglesporer, der dannes.

Orsager til knæskallergi

Patellofemoralartrose kan udvikle sig af flere årsager:

1. Slid

Brusk fortynder gradvist som en del af den normale aldringsproces, men hos nogle mennesker sker det hurtigere og i større omfang end hos andre. Dette fører til degenerativ patellofemoral arthritis, kendt som slidgigt, og det rammer normalt personer over 65 år.

Faktorer, der øger risikoen for at udvikle slidgigt, omfatter fedme, hoftevinkel, køn (mere udbredt hos kvinder), genetik og unormal fodmekanik.

2. Skader på knæskallen

Skader på knæskallen, såsom brud eller forskydninger, kan beskadige brusk på knæskallen. Knæbrusk har en dårlig blodforsyning og er derfor langsom til at hele, hvilket kan føre til gigt, og hvis knoglen er blevet beskadiget, dannes der ofte osteofytter, små knogleknuder, hvilket igen øger risikoen for udvikling af gigt. LÆS MERE >

3. Patella Alta

Også kendt som high riding patella, er patella alta, hvor knæskallen hviler højere end normalt på knæskallen i patella rillen. Som følge heraf er den mindre godt understøttet og er derfor tilbøjelig til at bevæge sig for meget og gentagne gange at blive forskubbet. Hver af disse kan beskadige brusk på bagsiden af knæskallen og resultere i patellofemoral arthritis. LÆS MERE >

4. Dysplasi

Dysplasi er, når knæskallen ikke sidder korrekt i den trochleare rille, hvilket skyldes, at enten den trochleare eller knæskallen har en lidt usædvanlig form, eller at stramhed/slaphed i de bløde væv påvirker den vinkel, som knæskallen sidder i. Som følge heraf opstår der, når knæet bevæger sig, overdreven stress, friktion og/eller tryk på knoglerne, hvilket kan føre til patellofemoral arthritis.

5. Medicinske tilstande

Visse medicinske tilstande såsom gigt eller Pagets sygdom øger risikoen for at udvikle patellofemoralartrose på grund af deres inflammatoriske karakter.

Typiske symptomer

Det mest almindelige symptom på patellofemoralartrose er forreste knæsmerter – smerter på forsiden af knæet. Smerterne har tendens til at være værre ved aktiviteter, der lægger pres gennem knæskallen, som f.eks. at gå op og ned ad trapper, knæle, gå på hug og rejse sig fra en stol/seng.

Nogle mennesker oplever også crepitus, hvor de mærker, eller nogle gange endda hører, en knækkende, slibende eller poppende fornemmelse, når de bevæger deres knæ. I svære tilfælde, hvor knogle gnider mod knogle, kan folk opleve stivhed, eller knæskallen kan sidde momentant fast, hvilket kaldes pseudolåsning.

Diagnosticering af knæskallenartrose

Din læge vil starte med at stille dig forskellige spørgsmål om dine symptomer og vil derefter undersøge dit knæ for at udelukke andre tilstande, før han stiller diagnosen knæskallenartrose.

Røntgenstråler er normalt den enkleste måde at diagnosticere patellofemoralartrose på. Ideelt set bør der tages et skyline- eller tangentielt billede af patella (taget fra over knæet) for at give det bedste billede. I nogle tilfælde kan du blive sendt til en CT- eller MR-scanning.

Patellofemoral arthritis kan inddeles i fire forskellige stadier.

  • Stadie 1: Minimalt tab af ledspalte – mellemrummet mellem patella og trochlear groove er mere end 3 mm
  • Stadie 2: Moderate forandringer med et ledspalte på mindre end 3 mm, men der er ingen knoglekontakt mellem patella og trochlear groove
  • Stadie 3: Knogleflader i kontakt med hinanden i mindre end en fjerdedel af leddet
  • Stadie 4: Knoglekontakt gennem størstedelen af ledfladen

Non-kirurgiske behandlingsmuligheder

Behandlingen af patellofemoral arthritis starter normalt med bevarelse i.dvs. ikke-operative, metoder. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med kirurgi. Ikke-kirurgiske behandlinger for patellofemoral arthritis omfatter:

1. Hvile og aktivitetsmodifikation

Undgå så vidt muligt aktiviteter, der forværrer symptomerne, samtidig med at man stadig kan fortsætte med det daglige liv. Brug håndlisten, når du går op og ned ad trapper, når du sidder ned eller rejser dig op, tag din vægt gennem dit gode ben, og brug om nødvendigt en stok eller krykker, når du går. LÆS MERE >

Medicin

Non-steroidal antiinflammatorisk medicin (NSAID) såsom ibuprofen eller Advil kan ordineres for at hjælpe med at reducere smerter og inflammation i forbindelse med patellofemoral arthritis.

Øvelser

Styrke- og strækøvelser hjælper med at forbedre knæets styrke, stabilitet og fleksibilitet, hvilket kan bidrage til at reducere presset på knæskallen og dermed mindske smerterne – de er en af de mest effektive behandlinger af patellofemoral arthritis. En fysioterapeut vil kunne give dig et genoptræningsprogram, som du kan følge, og som er specifikt tilpasset dine behov.

Øvelser, der lægger pres på knæskallen, som f.eks. at gå på hug, bør undgås. Svømning er en god mulighed, da det styrker musklerne uden at lægge vægt gennem leddet, eller vælg cykling frem for løb. Besøg afsnittet om knæøvelser for en hel række øvelser, der kan hjælpe.

Varme &Is

Mange mennesker finder, at brugen af enten is eller varme hjælper med at reducere smerter og betændelse fra patellofemoral arthritis. Is har den ekstra fordel, at det hjælper til at reducere inflammation. LÆS MERE >

Vægttab

Vægttab kan gøre en forskel, men det er kun hensigtsmæssigt, hvis du er overvægtig. Dette vil hjælpe med at reducere det tryk, der går gennem knæskallen. Tal med din læge eller en diætist, før du begynder på et vægttabsprogram for at sikre, at det passer til dig.

Kortikosteroidinjektioner

Kortikosteroidinjektioner kan hjælpe med at reducere smerter og inflammation i forbindelse med patellofemoral arthritis. En blanding af lokalbedøvelse og steroid sprøjtes ind i knæet. De giver ofte næsten øjeblikkelig lindring.

Corticosteroidinjektioner hjælper kun med at behandle symptomerne på knæartrose, ikke den underliggende årsag, så de bør anvendes sammen med andre behandlingsmetoder som f.eks. øvelser, da smerterne ellers sandsynligvis vender tilbage. Der er også nogle potentielle bivirkninger som f.eks. midlertidig svækkelse. LÆS MERE >

Kniestøtte og taping

Brug af en knæskinne eller taping af knæskallen kan være med til at støtte knæet og ændre knæskallens position. Dette er med til at tage trykket fra de advarede områder af brusk på bagsiden af knæskallen, hvilket er med til at reducere patellofemorale smerter. LÆS MERE >

Supplementer

Glucosamin og chondroitin er populære kosttilskud til at reducere smerter ved knæartrose. Begge er naturligt forekommende stoffer i brusk, så de kan hjælpe med at reparere brusk og potentielt vise forringelse.

Der er tvivl om de videnskabelige beviser, men mange mennesker rapporterer om reelle fordele ved dem, og de har meget få bivirkninger, så de bliver mere og mere populære til behandling af patellofemoral arthritis. LÆS MERE >

Kirurgiske muligheder

Hvis moderate til svære symptomer på patellofemoral arthritis fortsætter i mere end 3-6 måneder med ikke-operativ behandling, kan operation tilrådes. Der er et par forskellige muligheder afhængig af arthritisens sværhedsgrad, hvilke dele af leddet der er påvirket og patientens alder.

Kondroplastik

Er velegnet til let til moderat patellofemoral arthrose. En chondroplastik udføres arthroskopisk (nøglehulskirurgi). Der foretages små snit omkring knæskallen, hvorigennem der indføres tynde kirurgiske instrumenter og et lille kamera.

Slidt og flosset brusk trimmes og knoglesporer udglattes, hvilket begge bidrager til at reducere friktionen i leddet.

Tibial Tuberosity Transfer

Dette indebærer en forskydning af tibial tuberositys position – en lille knogleklump på tibia (skinnebenet), hvor knæskallen hæfter via patellasenen. Ved denne type operation fjernes skinnebensknoglen, omplaceres og sættes derefter fast igen med ankre eller skruer.

Derved foretages subtile ændringer i knæskallens position, hvilket forbedrer knæskallens sporing, så den kan glide mere jævnt i den trochleare rille, hvilket resulterer i mindre stress og friktion på de arthrotiske dele af knæskallen.

Tibial tuberosity transfer plejer at blive foretaget i tilfælde, hvor patellofemoral arthritis kun påvirker en del af knæskallen, idet man søger at aflaste de arthritiske dele.

Realignment Surgery

Patella realignment surgery foretages, når stramhed eller slaphed i de bløde væv betyder, at patella ikke sidder korrekt i den trochleare rille, hvilket giver overdrevent pres og friktion på visse dele af knoglen.

Med realignment kirurgi strammes eller løsnes de bløde væv omkring knæskallen for at ændre patellas position i den trochleare rille.

Eksempler på genjusteringskirurgi omfatter frigørelse af lateralt patellaretinaculum, for at frigøre stramme strukturer på ydersiden af knæskallen, og genanbinding eller rekonstruktion af det mediale patellofemorale ligament på indersiden af knæet.

Patellofemoral ledudskiftning

Med denne type delvis knæudskiftning fjernes de slidte og beskadigede dele af patellofemoralleddet, og overfladerne genforsynes med proteseimplantater.

Den trochleare rille er foret med en tynd metalplade, og en “knap” af plast er fastgjort på bagsiden af patella – begge komponenter er fastgjort ved hjælp af knoglecement.

Patellofemoral udskiftning er kun egnet, hvis gigt er begrænset til det patellofemorale led – hvis andre dele af knæet også er påvirket, er det nødvendigt med en total knæudskiftning.

Patellofemoral udskiftning har tendens til at være mest egnet til yngre patienter og har den fordel, at den er mindre invasiv end en total knæudskiftning. Folk rapporterer ofte, at knæet føles mere “normalt” bagefter, hvilket sandsynligvis skyldes, at knæets ledbånd alle er bevaret.

Knogbrusktransplantation

Med brusktransplantation erstattes den beskadigede brusk med sund brusk enten fra en anden del af knæet eller fra en vævsbank.

Hvis brusk tages fra personens eget knæ, er der behov for to operationer. Den første består i at udtage brusk fra en ikke-vægtbærende del af knæet, som derefter sendes til et laboratorium, hvor cellerne dyrkes i 3-6 uger for at øge antallet af bruskceller.

I den anden operation transplanteres de nye bruskceller tilbage i de berørte dele af det patellofemorale led. Brusktransplantation foretages normalt hos yngre patienter i et forsøg på at udskyde behovet for ledudskiftning.

Patellektomi

Med en total eller delvis patellektomi fjernes en del af eller hele knæskallen. Det overvejes kun, når der ikke er andre muligheder, da det, selv om det kan reducere smerten, hæmmer quadricepsfunktionen, hvilket resulterer i vedvarende svaghed.

Hvad kan ellers hjælpe?

Hvad enten du lider af patellofemoral arthritis eller er ved at komme dig efter en operation, er øvelser virkelig vigtige for at opbygge styrke og stabilitet i knæet. Besøg afsnittet om øvelser til knæsmerter for at finde en hel række styrke- og strækøvelser, der kan hjælpe.

Hvis du vil vide mere om, hvordan gigt påvirker de andre dele af knæet, herunder årsager, symptomer, diagnose og behandlingsmuligheder, kan du besøge afsnittet om gigt i knæet.

Knæartrose
24. marts 2020

Top 10 Behandlinger
24. marts 2020

Top 10 Behandlinger
24, 2020

Gigtøvelser
September 27, 2018

Side sidst opdateret: 24. marts 2020
Næste revision skal ske: 24. marts 2022

  1. Vejledning om knæsmerter
  2. Knæartritis
  3. Patellofemoral artritis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.