Når du dokumenterer patientens bevidsthedsniveau, vil du bemærke, at du har MASSER af muligheder at vælge imellem. Din patient kan være vågen, forvirret, forvirret, i koma og alt derimellem. Hvis du kender forskellen mellem de enkelte bevidsthedsniveauer, vil det hjælpe dig med at lave præcise diagrammer og kommunikere din patients tilstand med præcision. De forskellige bevidsthedsniveauer er:
- Alarmeret: vågen og lydhør
- Forvirret: Bemærk, at forvirring kan opstå hvor som helst på dette spektrum og ikke altid er til stede, før patienten bliver somnolent, sløv osv… Det er muligt at have en patient, der er somnolent eller endog sløv og stadig er orienteret.
- Somnolent: søvnig
- Lethargisk: meget søvnig, falder i søvn mellem plejen
- Obtunded: svær at vække
- Stuporous: meget svær at vække
- Unresponsive/Coma: uoplagt
Det er især vigtigt at beskrive patientens LOC korrekt, når der er akutte ændringer i tilstanden. For eksempel havde jeg for nylig en patient, som var stuporøs ved ankomsten til intensivafdelingen, men som hurtigt blev uopmærksom, hvilket krævede øjeblikkelig indgriben for at holde patienten i sikkerhed. Hvis jeg ikke havde vidst, hvordan jeg skulle beskrive patientens bevidsthedsniveau ved hjælp af et standardiseret sprog, kunne der være opstået en stor misforståelse mellem mig og lægen. Så lad os gennemgå et hurtigt eksempel med en helt fiktiv patient. Er du klar?
I rapporten får du følgende at vide om din patient: 56-årig kvinde med CKD stadie 4, hjerteinsufficiens, DM2 og hyperlipidæmi. BIBA i går for SOB, i øjeblikket på 6L ilt. Blodtryk 110/68, HR 77, O2 sat 94%, afebril. Urinproduktion minimal i løbet af natten med 20 ml/time, mørk og koncentreret. Kemipanelet viser let hyperkaliæmi, forhøjet BUN og kreatinin, let anæmisk med Hbg 9,2 og WBC WDL.
Ved din første vurdering kl. 0800 bemærker du, at patienten åbner øjnene spontant og reagerer på spørgsmål, selv om ikke alle hendes svar giver mening. Hun følger enkle kommandoer i ét trin, men når du beder hende om at gøre mere end én ting ad gangen, følger hun ikke altid op. Du spørger din patient, hvor hun er lige nu, og hun svarer “i min stue”. På dette tidspunkt er din patient ALERT og FORVIRRET.
Kl. 9.00 bringer du din patients medicin ind. Hun vågner let til stemmen, men gaber et par gange og erklærer, at hun bare vil sove. På dette tidspunkt er din patient SOMNOLENT.
Kl. 10.00 går du ind for at hjælpe din patient med at blive reponeret, da du bemærker, at hun kun åbner øjnene ved stemme eller stimulering (ikke spontant). Hun følger nogle grundlæggende kommandoer, men er langsom til at reagere. Hun falder i søvn igen, når hun ikke længere stimuleres. Din patient er nu LETHARGISK.
Kl. 1200 er din patient sværere at vække. Hendes reaktioner er forsinkede og minimale. Hun ser ikke ud til at vågne helt op, når hun stimuleres, og hun falder straks i søvn igen, når hun ikke stimuleres. Når hun svarer på spørgsmål, mumler hun og er tydeligt forvirret. På dette tidspunkt er hun OBTUNDED.
Om 1300 kan din patient kun vækkes ved kraftig og gentagen stimulering. Når stimuleringen ophører, falder hun straks tilbage i sin uopmærksomme tilstand. De eneste vokaliseringer, hun laver, er stønnen. Hun er nu i STUPOR.
Komkring kl. 14.00 er din patient uopnåelig for enhver stimulering, selv kraftig og smertefuld stimulering. På dette tidspunkt er hun UNRESPONSIV eller KOMATØSE.
Selvfølgelig har du hele formiddagen opdateret lægen om din patients ændringer i LOC, og I har begge sikret, at de relevante interventioner er blevet iværksat. I et tilfælde med en patient med nyresygdom vil du ofte se, at de har faldende bevidsthedsniveauer, da deres pH-værdi falder sekundært til deres metaboliske acidose. Med en patient som denne kan du forvente, at lægen bestiller en ABG på et tidspunkt … bliv ikke overrasket, hvis den kommer tilbage som acidotisk. Det, der typisk sker, er, at patienten får dialyse, og efterhånden som tingene begynder at komme tilbage i balance, bliver patienten mere vågen (forudsat at de ikke har andre underliggende fysiologiske forstyrrelser som f.eks. sepsis.)
Den anden almindelige situation, hvor dette sker, er COPD-exacerbation. pH vil falde i takt med, at CO2 stiger. Efterhånden som CO2 stiger, bliver patienten mere og mere komatøs … normalt kan vi trække patienten ud af det med BIPAP, men i ekstreme tilfælde kan de blive intuberet. Du vil se dette igen og igen og igen … især hvis du arbejder på en medicinsk intensivafdeling eller en telemetriafdeling.
Hele dette emne om bevidsthed er så utroligt interessant, især når det vedrører anæstesi. Hvis du er interesseret i at få din CRNA en dag, vil du måske finde denne artikel fascinerende … Jeg ved, at jeg i hvert fald gjorde det! Nyd!
Står du snart i gang med sygeplejeskolen eller kæmper du og forsøger at tilpasse dig? Så vil du elske min gratis guide The 11 Habits of Successful Nursing Students. Få din her!