CAD/CAM har forbedret kvaliteten af tandproteser i tandplejen og standardiseret produktionsprocessen. Det har øget produktiviteten og givet mulighed for at arbejde med nye materialer med en høj grad af nøjagtighed. Det har mindsket stoletiden for patienten ved brug af intraorale scanningssystemer, som giver tandlægen mulighed for at sende elektroniske aftryk til laboratoriet. Restaurationerne fræses ud fra en blok keramik, som har færre fejl.
CAD/CAM kræver imidlertid en stor initial investering. Occlusale detaljer er ikke altid de bedste og skal ændres i hånden. De fleste læger, der bruger teknologi fra stolen, finder detaljeniveauet mere end tilstrækkeligt i en klinisk situation.
Men selv om CAD/CAM er et stort teknologisk fremskridt, er det vigtigt, at tandlægens teknik er egnet til CAD/CAM-fræsning. Dette omfatter: korrekt tandpræparation med en kontinuerlig præparationsrand (som er genkendelig for scanneren, f.eks. i form af en affasning); undgå brug af skulderløse præparationer og parallelle vægge og brug af afrundede incisor- og okklusalkanter for at forhindre koncentration af spændinger.
Afhængigt af materialet kan CAD/CAM-behandlinger have æstetiske ulemper, uanset om de laves i tandlægepraksis eller outsources til et dentallaboratorium. Afhængigt af tandlægen eller teknikeren kan CAD/CAM-restaureringer lægges i lag for at give et dybere og mere naturligt udseende. Ligesom traditionelle restaureringer varierer CAD/CAM-restaureringer også i æstetisk værdi. Mange er monokrome. I nogle håndlagrede kroner og broer er feldspat porcelæn smeltet sammen med glasinfiltreret aluminiumoxid (aluminiumoxid) eller zirconiumoxid (zirconiumoxid) for at skabe en højstyrke, meget æstetisk, metalfri krone eller bro med høj styrke. I andre traditionelle restaurationer er porcelænet lagt på en metalunderbygning og har ofte en lysende farve, et uigennemsigtigt “hovedlys” og mørke oxydlinjer (en “sort linje” i nærheden af tandkødsranden). Da disse mørke metalunderkonstruktioner ikke er befordrende for et naturligt udseende, er metalfrie restaurationer typisk mere æstetisk tiltalende for patienten.
Der er også forskellige medicinske konsekvenser for hver restaureringsteknik. Hvis CAD/CAM-restaurationsmaterialet er zirkonoxid, bliver restaurationen “radio-opaque”, ligesom metalrestaurationer er det, og blokerer for røntgenstråler. Kun aluminiumsoxid og lithiumdisilikatmaterialer er “radiolysende”, hvilket gør det muligt for tandlægerne at spore potentielt forfald. Zirkonoxid, konventionelt porcelæn til metal og traditionelle guldkroner og andre helmetalkroner blokerer for røntgenstråling, hvilket gør det umuligt at foretage en vurdering over tid. Derfor er lægerne nødt til at undersøge restaurationer visuelt og med en dental explorer for at diagnosticere forfald.
Kroner og broer kræver en præcis pasform på tandstøtterne eller tandstubbene. Pasningsnøjagtigheden varierer alt efter det anvendte CAD/CAD-system og fra bruger til bruger. Nogle systemer er designet til at opnå højere standarder for nøjagtighed end andre, og nogle brugere er mere dygtige end andre. Det anslås, at 20 nye systemer forventes at blive tilgængelige inden 2020.
Der er behov for yderligere forskning for at evaluere CAD/CAM-teknologien sammenlignet med de andre fastgørelsessystemer (såsom kugle-, magnet- og teleskopsystemer), som en mulighed for fastgørelse af overproteser på implantater.