Det arabiske sprogs oprindelse
opslået den: Sep 25, 2019
Af:
Af: Haneen Abu Al Neel/Arab America Contributing Writer
Fænomenet med sprog og deres skumle historie fortsætter med at fortrylle verden. Lingvister over hele kloden arbejder utrætteligt på at afmystificere sprogets oprindelse, deres udvikling over tid og de forskellige strukturer, de bygger på. Sprog bygger meget mere end blot ord, de konstruerer et verdenssyn. For eksempel kan sprog, der har samme rødder, kommunikere idéer verbalt på forskellig vis, selv på forskellige sprog. Den samme struktur påvirker dybt sociale normer, manerer og andre elementer i den sociale struktur.
Da videnskabsfolk og historikere fortsat samarbejder om at afdække den gamle viden om sprogdannelse, vil vi starte vores rejse med at udforske sprogtræer og deres udvikling. Lingvister anslår, at antallet af sprog, der tales i verden, ligger på mellem 3000 og op til 8000, selv om de aldrig eksisterer i pænt adskilte kategorier. I stedet er sprog opstået og udviklet sig til forskellige dialekter og i sidste ende forskellige sprog, efterhånden som befolkninger har flyttet sig, rejst og giftet sig med hinanden.
En anden fremtrædende faktor er handel. Handelscentre som havne, hyppigt befærdede veje og bymarkeder var fødestedet for mange tidlige forsøg på at kommunikere. Araberne var kendt for at være stolt dygtige købmænd. Derfor er det ikke overraskende, at der findes handelscentre i Mellemøsten. Ord for almindeligt handlede varer som f.eks. “sukker” kan findes på tværs af sprog som spansk, engelsk, arabisk, swahili, maltesisk, italiensk og mange flere.
Denne indflydelse kan være direkte relateret til handel, da Silkevejen løb gennem den arabiske halvø, og derefter eksporterede havnene til mange af disse nationer. Andre begrundelser kan findes i historiske og kulturelle erobringer, som f.eks. det islamiske imperiums ekspansion i Medditerean eller Storbritanniens kolonihistorie i mellemøstlige og afrikanske nationer. Måske er det derfor, at det siges, at Medditerea-kulturerne har nogle slående ligheder. Ikke desto mindre kan man finde spor af tidligere civilisationer i hinanden, hvis man følger gamle handelsruter, eller endda omvendt.
Det stigende antal sprog i dag kan virke opdelende. Det må imidlertid ikke glemmes, at mange af vores moderne sprog stammer fra lignende sprogfamilier. Alle sprogfamilier er udviklet fra en fælles historisk forfader, i sprogvidenskaben kendt som et protosprog, som ofte ikke kendes direkte. Det er usandsynligt, at vi vil finde den ene oprindelige rod til alle de sprog, som menneskeheden kender i dag. Alligevel kan mange af de gamle sprogfamiliers træk identificeres gennem deres moderne manifestationer i ny semantik. F.eks. ved vi, at sanskrit er protosprog for forskellige indiske subkontinentale sprog som bengali, hindi og urdu. Alligevel ved vi kun, at sanskrit går tilbage til de proto-indoeuropæiske sproglige forfædre. I dag ved vi, at der findes ca. 147 sprogfamilier i verden, men der er mulighed for flere.
Den sprogfamilie, som arabisk tilhører, er kendt som afroasiatisk, mere specifikt semitisk. Det er vigtigt at bemærke, at folk i den arabiske verden taler arabisk, mens andre etniske grupper taler andre sprog som f.eks. berberisk i Marokko. Arabisk er ligesom andre ikke-germanske sprog unikt, da det har 28 bogstaver, hvoraf nogle af dem ikke findes i andre sprog. Et af disse ikke-gennemgående bogstaver er bogstavet “daad” eller “ض”, der bruges meget i arabisk tale og er et symbol på sprogets stolthed på grund af dets unikke karakter for arabisk. Det er også tilfældigvis et fonetisk mareridt for den uerfarne tunge.
Den 18. december 1973 meddelte FN’s Sikkerhedsråd verden, at arabisk skal betragtes som et officielt FN-sprog. Lige siden har vi, de arabisktalende, fejret denne dag som den internationale dag for det arabiske sprog. Den 18. december hvert år sørger araberne for, at du kender sprogets mangefacetterede store ordforråd om kærlighed og andre interpersonelle relationer. Arabisk fejres hovedsageligt for den lethed, hvormed det kan omdannes til poesi eller imponerende taler, på grund af dets beskrivende natur og fine syntaks. Det er forbløffende at tænke på, at arabiskets hypnotiserende natur er fra før dets punktum og tilføjelsen af Harakat eller vokalaccenter for at ensrette udtalen i begyndelsen og midten af 650-tallet e.Kr. Man kan kun forestille sig, hvor meget mere fascinerende den arabiske kommunikation må have været før dette tidspunkt.
Sprog er stadigt voksende, fascinerende kommunikationssystemer. Selv om forskellige sprog måske ophører med at vokse, fortsætter dialekter og accenter med at udvikle sig gennem handel, ægteskab og skiftende sociale strukturer. Med så mange sprog må man spørge sig selv, om historiske befolkninger er et bevis på menneskehedens uundgåelige ønske om at forbinde og udvide sig. Nogle vil måske endda sige, at det var af nødvendighed for at handle og opretholde mad og valuta, at vi forbandt os. Ak, endnu et under af den menneskelige natur og sprogvidenskab.