Hvis du skulle slå “hot hatch” op i ordbogen, ville du finde – ja, ingenting. Men hvis det fandtes der, ville et billede af Volkswagen Golf GTI stå forrest på siden.
Så længe efter at den frontdrevne Volkswagen Golf blev lanceret i 1974 som afløser for den mangeårige Beetle, monterede et par entusiastiske VW-ingeniører i deres fritid en Audi 1,6-liters motor med 110 hestekræfter under motorhjelmen. Dermed var en legende født.
Den nye VW Golf GTI fra 1976 var let, smidig, rummelig, hurtig og vigtigst af alt, en absolut sjov bil at køre. Den viste sig også at være en gigant-dræber og overraskede mange intetanende etablerede sportsvogne.
Der har været og er stadig masser af værdige udfordrere til Volkswagen GTI’en. Men gennem sine mere end 40 år i skyttegravene i et segment, som den selv skabte, har inspireret teknik og slavisk troskab mod det oprindelige credo holdt Volkswagens benchmark-lomme-raket i toppen af bunken.
Ah, men i Nordamerika måtte vi vente – faktisk indtil 1983. De syv generationer af GTI, der har prydet vores udstillingsrum, er anført kronologisk. Jeg har vurderet dem efter vigtighed og ønskværdighed og har også smidt et par personlige noter ind, da jeg har været GTI-ejer i en årrække.
1983-1984 Rabbit GTI Mk 1
Førstepladsen går til originalen, den vandfyldte Mk 1 GTI. Indrømmet, vi måtte vente seks år på den “officielle” nordamerikanske version – Rabbit GTI – og ja, vores i Pennsylvania byggede bil blegnede noget i forhold til sine europæiske brødre. Men med en 1,8-liters motor på 90 hestekræfter, et tæt femtrins gear, 14-tommers alufælge og sportstunet affjedring var den vores.
Og den var min. Da jeg arbejdede som studiebassist i Toronto på det tidspunkt, købte jeg en sort enhed, efter at jeg havde spillet med i en radio-jingle for den dengang nye 1983 Rabbit GTI fra 1983. Meget af inspirationen kom fra en rosende anmeldelse i Car and Driver-magasinet, der var på vej rundt i studiet.
Listeprisen i Canada var lige et par dollars under 10.000. Bilen var ikke særlig velbygget, og femte gear var så kort, at den lille firepotte kørte med 3.200 omdrejninger pr. minut ved kun 100 km/t (VW tilføjede et højere højeste gear til 1984). Alligevel trak denne skelsættende tinderbox mig ind i GTI-folden. Efter to års ungdommeligt misbrug begyndte min Rabbit GTI’s kobling at skride, så jeg byttede den til en frisk Mk 2 GTI.
1985-1992 Golf GTI Mk 2 (1985-1992)
I hierarkiet af GTI’s betydning placerer jeg Mark 2 på andenpladsen. Golf GTI ’85, der blev udnævnt til Årets bil i 1985 af Motor Trend, bragte et nyt niveau af raffinement ind i processen. Mark 2, der oprindeligt blev lanceret med en 1,8-liters firecylinder med 100 hk, satte alle de klassiske GTI-træk ind i en lidt større, rundere og betydeligt smidigere pakke. Det var et meget tilfredsstillende tilbud, men hvornår ville vi få en rigtig ydeevne, der kunne matche de GTI’er, der kørte rundt på den anden side af dammen?
Volkswagen svarede med GTI 16v fra 1987. Tilføjelsen af et 16-ventilet cylinderhoved øgede den 1,8 liters firecylinders ydelse til 123 hestekræfter og 120 lb-ft ved 4.250 omdrejninger pr. minut. Den solgte ikke særlig godt, hovedsagelig på grund af dens urimelige pris – omkring 22.000 dollars i Canada – og det faktum, at den ikke rigtig føltes meget hurtigere end sin bror med otte ventiler på grund af multiventilens mangel på drejningsmoment i den lave ende. Jeg var helt klar til at købe en 16v – indtil jeg kørte den. Uh, nej.
Der var den nordamerikanske GTI 16v fra 1990, som kun fandtes i Nordamerika, og som hævede niveauet på ingen måde. Den fik fede 15-tommers BBS-fælge i mesh-teknik, runde forlygter i euro-stil, Recaro-sæder, en super nedknappet affjedring og, vigtigst af alt, en fræk 2.0L 16-ventilet motor, der spyttede 134 hk, 133 lb-punkts drejningsmoment og et rort soundtrack ud.
Endeligt en GTI, der var hurtig. Jeg købte en med det samme, med det valgfrie krank soltag. Bygget fra kun 1990 til 1992 var 2.0L 16v en helvedes god svanesang for Mk 2 GTI’en. En larmende lille tosse og sjælden som kyllingelæber. Det er en bil, jeg ville ønske, jeg stadig havde.
2007-2009 Golf GTI Mk 5
Efter årtier uden for kurs markerede den femte generation forløsningstiden. Volkswagen gør alvor af det, og GTI’en genvinder sin mojo. Jeg placerer Mk 5 på tredjepladsen for vigtighed. Alle dele samles i en dynamisk helhed – og disse dele omfatter en ny stivere struktur med en uafhængig flerlænkeophæng bagtil, som er den første for GTI, 17-tommers alu-legeringer som standard, en seks-trins manuel gearkasse med seks gear og en lystfuld 200 hestekræfter 2,0 l turbo firecylinder med direkte indsprøjtning.
Superfede plaid-sæder er standard, og som ekstraudstyr er en seks-trins DSG dobbeltkoblingsautomat med dobbeltkobling. Alt sammen ledsaget af en hylende morsom “Un-Pimp Ze Auto”-reklamekampagne, hvor en hvidklædt tosset tysker og hans minikjolerede sidekick ødelægger overdrevent tilpassede hot hatches på de mest spektakulære måder.
2015-nuværende Golf GTI Mk 7
Det er svært at vurdere denne seneste version af GTI’en på fjerdepladsen, da denne nye platform sammen med Volkswagens forpligtelse til løbende raffinering har givet en bil, der er forbandet tæt på perfekt. Mk 7 GTI gør alting så godt, at det er svært at forestille sig at have brug for andet. Brændstofeffektiv? Tjek. Har du brug for at flytte din lejlighed? Intet problem. Komfortabel og støjsvag cruiser? Åh ja. Vil du have den bedste tid i dit liv ved at køre på din yndlingsvej? Tja, det er vel nok det, som GTI’en lever for.
I 2019 ser vi hestekræfterne fra 2,0L turboen stige til 228, sammen med tilføjelsen af et standardspærredifferentiale med begrænset slip og stærkere bremser. Hvis du føler dig nostalgisk, har VW genoplivet Rabbit GTI-betegnelsen (33.995 $) med en specialudgave af trimpakken. Det er 26 år siden, at jeg købte min Rabbit GTI med 90 hk. Hmmm – måske er det på tide med en opgradering.
2000-2006 Golf GTI Mk 4
Mk 4 anses generelt for at være den mest uelskede af GTI’erne. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor. Jeg placerer den på femtepladsen, fordi jeg købte en VW GTI GLS 1.8T ny i 2001, jeg ejer den stadig, og jeg kan godt lide den. Så der.
Mk 4 GTI’en blev oprindeligt lanceret i Nordamerika med den “to-point-slow” 2,0-liters traktormotor med 115 hestekræfter, men det var heldigvis et meget kort dyk ned i Marianergraven af lame-osity. GTI’en rullede snart ind i udstillingslokalerne med enten en 1,8-liters 1,8-liters turbo-firemotor med 150 hestekræfter og et drejningsmoment på 175 lb-ft med 20 ventiler fra Audi eller en 2,8-liters VR6-motor med 174 hestekræfter og et drejningsmoment på 181 lb-ft. Begge var udstyret med en femtrins gearkasse – læderinteriør og 17-tommers legeringer var valgfrit.
Ferdinand Piech, manden, der er ansvarlig for, oh, Audi Ur Quattro, Porsche 917 og senest Bugatti Veyron, havde sine fingre på Mk 4 Golf. Han krævede en interiørkvalitet, der aldrig var set før i dette segment, og han gav leverandørerne et royalt spark i røven for at levere det, han ønskede. Disse kabiner holder stadig, med deres kølige blå belyste målergruppe, elegante design og førsteklasses plast.
For temperamentsfuld kørsel (og indstillingsmuligheder) var 1.8T-versionen den rette, mens den luksuriøse og hurtige VR6 løftede GTI’en til status som mini-grand-tourer. 1.8T’eren steg til 175 hestekræfter i 2002, og VR6’eren steg til 200 heste. Alligevel kørte ingen af disse GTI’er med den forventede flair, der er forbundet med mærket.
Så kom den begrænsede 337 GTI i 2002, der kun var i sølv, og som fik dem af os, der allerede havde købt en Mk 4 GTI 1.8T, til at græde åbent. Sænket tunet affjedring, 18-tommers hjul, særlige karrosseridele, Recaro-sæder, aluminiumsindretning, en seks-trins manuel gear og 180 hestekræfter er nok til at gøre det.
For at føje spot til skade lancerede VW i 2003 20th Anniversary GTI, som mekanisk var identisk med 337’eren, blot med andre hjul og tre tilgængelige farver, Imola Yellow, Jazz Blue og Black. Prisen i Canada for 20th Anniversary GTI’en var svimlende 34.150 dollars – næsten 8.000 dollars mere end den almindelige 1.8T. Et cool samlerobjekt, hvis du kan finde en, der ikke er blevet smadret.
2009-2013 Golf GTI Mk 6
Det er ikke så meget en ny bil som en opfriskning af Mk 5. Alle de samme gode egenskaber – præcist styretøj, strålende balance i køreegenskaberne og en hatchback-brugervenlighed – med mere glatte karrosseripaneler og nogle revisioner af interiøret. Hestekræfterne er fortsat på 200.
1993-1999 Golf GTI Mk 3
Sorry, Mk 3, jeg placerer dig nederst i bunken for begærlighed. Du er lidt grim, og din standard 115-hestes 2,0L 8-ventilet motor på 115 hk (senere kendt som “to-punkts-slow”) var næppe et inspirationspunkt. Den var grov og modvillig i omdrejninger, og den tog vinden ud af legendarens sejl. En GTI med den samme motor som din grundlæggende firedørs Golf? Hold da op.
VW havde en plan. De proppede deres dejlige 2,8L VR6-motor med smal vinkel ind i motorrummet og skabte dermed GTI VR6. GTI’ens cache tog pludselig et stort spring, og det samme gjorde hestekræfterne og drejningsmomentet – det var nu 172 hk og 173 lb-ft ved 4.200 omdrejninger pr. minut. Den cremet bløde VR6-motor sendte GTI’en til 100 km/t på 7,8 sekunder, men ulempen var en næsetung og understyret disposition. Kast GTI VR6 ind i et sving, og den skubbede som Doug Ford (okay, din onkel Ernie) til en grillfest, hvor du kan spise alt, hvad du vil.